EMNER

Prehn vil holde S til ilden

Socialdemokraterne skal måles på lighed, mener Rasmus Prehn, der opstiller syv pejlemærker.

Venstres brug af repræsentationskonti begynder at ligne et mønster, mener kommunalordfører Rasmus Prehn (S). Arkivfoto

Venstres brug af repræsentationskonti begynder at ligne et mønster, mener kommunalordfører Rasmus Prehn (S). Arkivfoto

Socialdemokraterne må ikke glemme idealerne i magten. Det mener Rasmus Prehn, der nu stiller syv pejlemærker op for, hvad partiet skal måles på. - Det er nu, hvor vi har overskuddet og gejsten, at vi skal sætte mål, så vi gennem hele regeringstiden har et pejlemærke. Ellers kan det hurtigt bare blive et spørgsmål om at lave små kompromisser i hverdagen, siger han. Pejlemærkerne skal for eksempel være mere beskæftigelse og international solidaritet og så skal Socialdemokraterne ikke lave noget uden at tænke på, om det giver mere lighed. - Man skal have det i baghovet hver gang, man foretager sig noget politisk - på alle områder skal det tænkes ind, at de rige ikke skal blive rigere, siger Rasmus Prehn. Ritt Bjerregaard, der selv har kæmpet for en langsigtet dagsorden med sin "Røde Skole", roser initiativet. - Det er rigtigt imponerende og godt, at han prøver at formulere nogle teser og forsøger at gå mere i dybden med politikken end den daglige politik. Det er der hårdt brug for. Det er jo tydeligt, at de socialdemokratiske partier har svært ved at tegne et klart billede af sig selv - også ude i Europa. Der er jo kun Helle Thorning og den græske Papandreou, der er socialdemokrater ellers er det udelukkende borgerlige regeringer, siger Ritt Bjerregaard. Ifølge ledelseseksperten Steen Hildebrandt skal den socialdemokratiske ledelse tage Prehn alvorligt. - Uanset om det her er kritik eller feedback, så lytter en klog ledelse, siger han.