Premier League indfører regler for hjernerystelser

Holdene i Englands bedste række kan blive tvunget til at skifte spillere ud efter sammenstød på banen.

Det engelske fodboldforbund, FA, har tirsdag indført et sæt nye regler, der skal sikre spillerne i Premier League et godt helbred.

Hvis spillere i Englands bedste fodboldrække i fremtiden får et slag til hovedet og i en periode mistænkes for at have mistet bevidstheden, så må de ikke spille videre. Reglen skal sikre, at spillerne ikke ender med at få hjernerystelse.

Hvis dommeren er i tvivl om, hvorvidt en spiller har mistet bevidstheden, så vil det være muligt for dommeren at gense hændelsen på video midt under kampen.

Hjernerystelser blev et tema i sidste sæson, hvor Tottenhams målmand Hugo Lloris spillede videre, selv om han tilsyneladende mistede bevidstheden i en kort periode efter et sammenstød med Everton-angriberen Romelu Lukaku.

Under sommerens VM i Brasilien fortsatte Uruguays Alvaro Pereira også på banen efter en voldsom kollision med Englands Raheem Sterling.

Den nye sæson i Premier League går i gang den 16. august.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst