Premier League-klubberne sætter ny transferrekord

Det er dyrt at ligge i toppen af engelsk fodbold, og det bevidner sommerens spillerhandler i Premier League.

Premier League - Manchester United vs Leicester City Foto: Scanpix/Carl Recine
Fodbold 1. september 2017 12:18

Det engelske transfervindue er lukket, og klubberne i Premier League har brugt penge i jagten på sportslig succes. Mange penge.

Faktisk har de 20 klubber ifølge revisionsfirmaet Deloitte spenderet cirka 11,3 milliarder kroner på nye spillere i sommerens transfervindue, og det er ny rekord. Denne sommers forbrug overstiger sidste sommers rekord med hele 23 procent.

Desuden satte ligaen også en anden ny rekord, da holdene på transfervinduets sidste dag, torsdag, spenderede cirka 1,7 milliarder.

Den sidste dags indkøb resulterede i, at det samlede beløb, der er blevet købt spillere for siden Premier Leagues fødsel i 2003, nu overstiger 80 milliarder kroner.

Manchester City har brugt flest penge over sommeren. Den olierige klub har cirka sendt 1,7 milliarder kroner afsted til andre klubber i bytte for nye spillere.

Efter City kommer de engelske mestre fra Chelsea. London-klubben har brugt cirka 1,5 milliarder kroner. Manchester United brugte cirka 1,2 milliarder og det samme gjorde Everton.

Romelu Lukakus skifte fra Everton til Manchester United var sommerens største skifte i Premier League.

United måtte betale cirka 600 millioner kroner for den store belgier, og det var cirka halvdelen af det beløb, som klubben totalt har brugt på spillere over sommeren.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...