Premiere i Palads

Film 1. april 2003 08:00

FREDERIKSHAVN: Søren Kragh-Jacobsen-filmen Skagerrak har premiere i Palads i denne uge. Filmen handler om danske Marie og hendes skotske veninde Sophie, der har gjort det meste af verden, inden de ender i det nordlige Skotland. Da de efter en druktur vågner op uden penge, overtaler Sophie sin veninde til at blive rugemor for jarlen af Brikling Hall. Nogle måneder senere er Marie alene og rigtig træt af at være gravid. Hun stikker af fra sit barns kommende forældre for at finde Sophies gamle flamme Ken - en eftersøgning, der fører hende til et faldefærdigt bilværksted i Glasgow. Filmens hovedroller er besat af Iben Hjejle, Bronagh Gallagher og Martin Henderson. Lørdag og søndag er der i øvrigt snigpremiere på filmen Lykkevej.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...