Premierenerver i Jammerbugt
Jammerbugt FC åbnede sæsonen med et uafgjort resultat på 1-1

Jammerbugt FC spillede uafgjort i sæsonåbningen. Arkivfoto: Michael Koch
JAMMERBUGT:Jammerbugt FC åbnede lørdag den nye sæson i 2. division Vest med et uafgjort resultat på 1-1 mod FC Svendborg.
Det blev en uskøn kamp, hvor hjemmeholdet i 1. halvleg var bagud i alle spillets facetter.
- Vi startede rigtig dårligt. Jeg ved ikke, om det var premierenerver, eller hvad det var, men vi vandt ingen dueller eller noget som helst, siger cheftræner Bo Zinck.
Det endte da også med, at FC Svendborg efter 35 minutter fik bragt sig foran på et mål af Jonas Thorup.
I pausen blev der talt med store ord fra træner Bo Zinck, som krævede langt mere koncentration.
- Det betød, at vi i 2. halvleg spillede med en langt bedre indstilling til tingene og begyndte at vinde de dueller, som vi ikke var i nærheden af at vinde i 1. halvleg, siger han.
Forløsningen kom da også ret hurtigt. Efter 56 minutter udlignede Martin Pedersen på straffe til 1-1, hvilket også blev kampens resultat.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.