Ishockey

Premierenerver mod fjenderne

Det er ikke kys og kram, der bliver udvekslet, når isgladiatorerne fra Frederikshavn White Hawks og Rødovre Mighty Bulls ramler sammen.

Frederikshavn White Hawks vil fortsætte stilen i Rødovre. Foto: Peter Langkilde.

Frederikshavn White Hawks vil fortsætte stilen i Rødovre. Foto: Peter Langkilde.

Forholdet mellem de to klubber er sjældent anspændt. - Det stammer nok fra slutspillet for to år siden, hvor vi slog dem ud i den syvende og afgørende kamp efter, at de ellers havde ligget nummer et i lang tid og vundet grundserien, siger cheftræneren i Frederikshavn White Hawks, Henrik Christiansen. - Efter den serie har flere af spillerne haft noget på hinanden. Men det er ok med mig. Hvis man har lidt kørende indbyrdes med spillerne fra modstanderholdet, spiller man også gerne lidt bedre siger træneren. Mens Rødovre indledte sæsonen flyvende ved at skøjte Odense af isen med 5-1 på udebane, gjorde udelukkelsen af Herlev Hornets, at høgene ikke fik lov til at gå på vingerne i isligapremieren. Noget der, ifølge Henrik Christiansen, taler til Rødovres fordel i tirsdagens udekamp. - Det har fået smidt deres premierenerver, og dem har vi nok nogle af. Vi råder blot over få rutinerede spillere, og har mange unge, der end ikke har spillet en seniorkamp endnu. Det kan godt få betydning, siger Henrik Christiansen.