Pres på pulje til frivillige

AABYBRO:Socialudvalget har været på den umulige opgave at dele sol og vind lige, da der var ansøgninger for ialt 150.500 kroner til paragraf 115-puljen, men kun 26.500 kroner at dele ud af til ansøgerne fra de frivillige sociale foreninger. Puljen for i år udgør nemlig ialt 99.000 kroner, men de 72.500 kroner blev fordelt allerede i første runde. Styregruppen for det frivillige sociale arbejde iAabybro blev begavet med 5.000 kroner, mens AabybroEfterløns- og Pensionistklub og Ældresagen fik hver 3.000 kroner. En ansøgning fra Marna og Kaj Andersen på vegne af Aabybro Plejehjems bebeoere tl filmaftener blev begunstiget med 2.500 kroner, og der var 2.000 kroner til hver af følgende foreninger: Dansk Røde Kors, Vennekredsen for Aabybro Plejehjem, Biersted Plejecenters Vennekreds, Ordblindeklubben og Børns Voksenvenner. Rådgivningen for spiseforstyrrede fik 1.000 kr. } NEJ: Teknisk udvalg siger nej til en ansøgning om at udvide et hus på Isbakkevej på Gjøl til to plan. - Lokalplanen tillader det ikke, og vi vil ikke sætte en ny plan i gang, siger Jørn Krogsgaard (V), formand for udvalget.