Journalistik

Pressejurist: Alarmklokkerne burde have ringet hos DR

København, torsdag /ritzau/ Det er stærkt kritisabelt, at der skulle gå tre måneder, før Danmarks Radio kom på banen med en undskyldning til dagplejemor Anny Jantzen for den måde, hun blev fremstillet i tv-programmet "Det tager børn da ikke skade af". De mange politianmeldelser i dagene efter udsendelsen i november burde have fået alarmklokkerne til at ringe hos tilrettelæggerne, der på den baggrund burde have set råbåndene igennem og rettet misforståelsen. Det siger afdelingsforstander i informationsret på Danmarks Journalisthøjskole, pressejurist Oluf Jørgensen. - Med de mange politianmeldelser burde de blive klar over, at "her er der en reaktion, som gør, at vi er nødt til at tjekke, om vi har fremstillet det her rigtigt, eller om vi giver en vildledende fremstilling". Og så selvfølgelig gøre opmærksom på, at denne klipning har givet anledning til en misforståelse, og det vil man rette, siger Oluf Jørgensen, der peger på, at man på den måde kunne have sparet dagplejemoderen for en del. Han kalder det "stærkt kritisabelt", at det først var, da politiet begyndte at undersøge sagen, at sandheden kom frem, når DR allerede et par dage efter udsendelsen burde have tjekket udsendelsens rigtighed. Politiet i Thisted modtog fra seere i dagene efter mellem 10 og 15 anmeldelser om vold mod Anny Jantzen, fordi det i programmet var fremstillet som om, hun slår et barn. Først i februar er der faldet en undskyldning fra DR, fordi sekvensen ifølge DR "giver et forkert indtryk". Netop fordi DR har været så langsomme til at komme på banen, vil det styrke en sag om økonomisk godtgørelse til Anny Jantzen, vurderer Oluf Jørgensen. - Det er en skærpende omstændighed. Hvis man hurtigst muligt var gået ud med en berigtigelse i DRs sendeflade - eksempelvis dagen efter eller to dage efter - så er det klart, at krænkelsen ville have været meget mindre. Ud fra tilrettelæggernes egne forklaringer må politianmeldelserne have kommet bag på dem, og så har de haft al mulig grund til at tjekke, hvad råbåndene viser, for at få det på det rene. Og så skulle man have korrigeret, siger han. Generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, mener ikke, det burde give anledning til at se råbåndene igennem, da politiet på baggrund af anmeldelser om vold henvendte sig for at få lov til at se båndene. - Vi behøver ikke se båndene igennem for at sige nej til en anmodning fra politiet, for vi siger altid nej. En anmodning fra politiet om at få udleveret båndene er i sig selv ikke anledning til, at man så skal se båndene igennem, siger han. At dokumentarprogrammer bliver strammet mere, end hvad godt er, skyldes ifølge medieforsker på Roskilde Universitetscenter, Michael Bruun Jørgensen, udviklingen i moderne journalistik. Dokumentarprogrammerne er tit tv-stationernes flagskibe. De skal levere historier til nyhedsudsendelserne, som så på den måde kan sætte en journalistisk dagsorden. - I det ligger der en fristelse til at stramme tingene mere, end de kan bære. Og det er et spørgsmål om, at journalistikken er blevet så fikseret på at være hårdtslående og dagsordensættende, at den fristelse er meget stor. Så den her sag fortæller i virkeligheden mere om tendenser i journalistikken end om DR som institution. Det kunne lige så godt være sket på TV2, siger han. /ritzau/ Leder 1. sektion side 8