Presset kasse

Hvorfor er det egentlig, at der skal spares i Brønderslev Kommune igen i år?

Finanstilsynet har politianmeldt to tidligere direktører i to banker for at have givet hinanden favorable lån for mere end 30 millioner kroner gennem de to pengeinstitutter. Arkivfoto: Torben Hansen
EMNER 22. september 2011 15:00

Når der i det hele taget skal spares 30 mio. på årsbasis (eller 24 mio. i 2012, for der har det ikke fuld gennemslagskraft på grund af skoleårets starttidspunkt) så skyldes det, at man ikke kan lade den kommunale kasse bløde. - I år er det den faldende kassebeholdning, der er begrundelsen. Hvis vi ikke sparer de 30 mio. kroner, så ville vi have underskud på driften - så skulle vi tage flere penge op af kassen. Så ville der ikke være overskud på driften til noget som helst, fortæller Jens Davidsen. Det er ikke en mulighed bare at lade udgifterne stige. Der er fra centralt hold besluttet, at kommunerne skal have nulvækst på deres serviceudgifter, hvilket i grove træk vil sige alle udgifter undtagen beskæftigelsesområdet. - Det betyder, at vi skal have en realvækst, der er nul, siger Jens Davidsen. Der er altså til lønstigninger og almindelig prisfremskrivning, og der følger også penge med, hvis kommunerne pålægges nye opgaver. Men ikke mere end det. Det må ikke blive dyrere at drive kommune. Sådan var det også sidste år, og dermed kunne man i teorien tro, at man bare kunne kopiere budget 2011 over til 2012, men så enkelt er det ikke. - Vi har haft områder, som er blevet dyrere. Det er ældreområdet, børneområdet og voksenhandicapområdet. Der bliver flere gamle og flere plejekrævende gamle, der bliver flere støttetimer i hjemmet til handicappede, og der er vækst i antal af børn i børnehaver og skoler, forklarer Jens Davidsen. - Vores udfordring i de kommende år er, at vi ikke får flere indtægter, men at vi har nogle områder, der stiger lidt, og så er der nogle andre, der skal holde for, for at få regnestykket til at stemme. Vi skal nok forvente, at vi hvert år kommer i en situation, hvor vi skal tage lidt af budgettet år for år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...