Presset lille skole kan klare mosten

Hellum Skole skal måske lukkes som folkeskole, men forældrene er i fuld gang med at samle kræfterne til at danne en friskole i stedet, og fredag var der æbledag.

Margit Sig
Ærmerne var i den grad smøget op ved fredagens store æbledag i Hellum Skole & USFO. Her er det fra venstre Haakon Lukas Durrant fra 1. klasse, William Filip Andersen fra 2. klasse og Tobias Møller Pedersen fra 0. klasse, der presser æbler til most me
Skolevæsen 1. oktober 2011 08:08

I onsdags kom politikerne i børne- og ungdomsudvalget endelig med deres udmelding om den fremtidige skolestruktur i Rebild Kommune, og det blev Hellum Skole, der blev peget ud til lukning fra august 2012, mens de andre to små skoler slap med forslag om sammenlægninger. Men måske er det også netop i Hellum, at man bedst kan tåle mosten. Her har man nemlig for længst taget skridt til at forberede etableringen af en friskole i stedet for. Har noget at have det i Fredag samledes forældre og børn i stort tal til en længe planlagt æbledag, og der var lutter kampgejst at spore. - Det store fremmøde i dag har jo ikke noget med lukning at gøre. Sådan er det altid. Vi har noget at have det i. Skolen har nogle værdier, der er værd at kæmpe for, siger Mikkel Ravn fra Initiativgruppen for Hellum Fri Grundskole, som håber på, at mange vil møde op til stormøde om friskolen mandag 10. oktober. - Der er helt klart opbakning til det at lave friskole. Men det er jo også et stort projekt at køre skolen videre selv. Det betyder også noget økonomisk for den enkelte familie, og det skal der orienteres grundigt om. Til gengæld får vi også muligheden for at gøre skolen endnu bedre, måske ved at satse på IT, måske med et tema som idræt eller musik, siger Mikkel Ravn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...