Presset økonomi går ud over eleverne

Aabybro Skole kan være nødsaget til at fylde klasserne til bristepunktet til næste år

AABYBRO:Klasser med 29 elever i hver. Sådan kan fremtiden komme til at se ud på Aabybro Skole ved skolestart i det nye år, vurderer formand for skolebestyrelsen, Jens Jungersen. Han vil sammen med skolens ledelse og de øvrige bestyrelsesmedlemmer være med til at lægge skolens budget det næste skoleår. Og konsekvenser af, at lønningerne til gennemsnitligt seks lærere forsvinder, vil have konsekvenser for skolen og eleverne, mener han. - Vi bliver nødt til at kigge på skolestrukturen. Hvis der er tre klasse i en årgang, så kan vi måske lægge dem sammen og spare nogle ressourcer der. Det kan blive et alternativ, forklarer Jens Jungersen. Skolefesten er allerede blevet aflyst flere år siden på grund af besparelser, så der kan bestyrelsen ikke sakse pengene. Men at gøre klasserne større er ikke den eneste mulighed. - Der er nogle klasser, der får ekstra ressourcer i form af to lærere, fordi de måske har haft problemer eller er i gang med et projekt, hvor det er nemmere, hvis man er to. Det bliver der ikke penge til fremover, siger Jens Jungersen. En alvorlig situation Umiddelbart er det en alvorlig situation. Det er ikke fordi, vi har frådset. Vi har en god skole med dygtige lærere og gode tilbud. Vi vil selvfølgelig også arbejde fremadrettet i fremtiden, men det er store krav, der bliver stillet, mener Jens Jungersen, der bestemt ikke ser frem til at skulle lægge næste års budget. - Det er os, der kommer til at beslutte, hvordan det skal gøres inden for rammerne, og det bliver bestemt ikke sjovt. Vi bestemmer ikke hvem, der skal fyres, men vi er med til at lægge budgettet og finde ud af, om der skal fyres nogen, så vi er indirekte med til det, forklarer Jens Jungersen, der har svært ved at se idéen i den skolestruktur, som Sammenlægningudvalget har besluttet at lægge sig fast på, hvor alle 21 skoler bevares i den kommende storkommune. - Det er en meget dyr løsning. Jeg ved ikke, om der kunne have været nogle besparelser ved at omlægge strukturen, så nogle af de mindre skoler blev brugt til indskoling med fælles ledelse. Men det handler om at tænke kreativt, så man opbygger noget andet, der kan erstatte de mindre skoler i lokalsamfundet, hvis man lukker dem, mener Jens Jungersen, der har fuld forståelse for betydningen af skoler i de mindre bysamfund i den kommende kommune. - Godt nok sagde politikerne til vælgermøderne, at de ikke ville lukke skoler, men det ved alle jo, der ikke er realistisk, konstaterer han. Dialogen er vigtig Ud over at forundres over politikernes manglende fleksibilitet, er Jens Jungersen også overrasket over den manglende kommunikation. - Jeg synes, det var rigtig godt, at vi fik det dialogmøde, selvom det mere var en udveksling af synspunkter. Det er det, vi har manglet. Jeg mener, at politikerne burde leve op til det løfte, de gav om, at de ville holde dialogen kørende, for det er der brug for, siger Jens Jungersen og forklarer: - Hvis man får at vide, hvad der kommer til at ske, er det nemmere at få de svære ting til at glide ned, siger han og mener, at tavsheden får følelsen af at få noget trukket ned over hovedet til at vækkes i de fleste forældre og bestyrelsesmedlemmer. - Det er da også noget, vi skal huske i bestyrelsen, når vi går i gang med at beslutte, hvad der skal ske. Til det næste skolebestyrelsesmøde vil vi som sædvanligt sende et nyhedsbrev ud, så folk ved, hvordan den økonomiske situation er, så det ikke kommer bag på nogen, siger Jens Jungersen, der håber, at forældrene vil have forståelse for de forandringer, der kommer.