Det kulturbærende kollegium

"G.A. Hagemanns Kollegium"

Kollegieliv 1910. Hagemann har givet jordbær. ILL. FRA BOGEN
Nørresundby Boldklub 7. december 2008 05:00

G.A. Hagemanns Kollegium blev etableret for 100 år siden, i en tid, da tekniske uddannelser ikke var fine, så man kunne som polyteknisk studerende ikke optages på de gamle kollegier. GAHK er derfor bygget til ingeniørstuderende og ligger i Kristianiagade i København i gåafstand fra den daværende Polytekniske Læreranstalt. Jubilæet fejres med en bog om manden og kollegiet. G.A. Hagemann var erhvervsmand, aktiv i kredsen omkring Tietgen, skabte egen virksomhed og blev meget rig - og gav sig straks til at gøre verden bedre. Listen over hans altruistiske projekter er lang, og kollegiet var et hjertebarn. Huset var tænkt som et banebrydende sted, selvstyret f. eks. Og selv om alumnernes selvstyre ret hurtigt blev lukket ned efter stifterens død og først blev reetableret efter årtiers kampe, har selvstyret siden stået som en udviklende grundpille i kollegiets liv i modsætning til andre gamle kollegier. Mange senere nøglepersoner, f. eks. Carl Bro og Jytte Hilden, har fået tidlige ledelseserfaringer i dette hus. En anden radikal dagsorden hos Hagemann var synet på kvinder og uddannelse. På hans tid var ingeniøruddannelsen kun for mænd, men det var vigtigt for ham, at der var kvinder i huset. Det blev derfor det første kollegium hvor kvinder og mænd kunne bo under samme tag. Så helt fra husets start boede der f. eks. kvindelige lægestuderende. Signalet var klart i 1908. Nielsine Nielsen, Danmarks første kvindelige læge, stiftede som ældre dame et legat for kvindelige lægestuderende og knyttede det til G.A. Hagemanns Kollegium. Et andet signal var, at Hagemann købte J.F. Willumsens Bjergbestigerske til alumnernes dagligstue. At brede sig ud over sin egen faglighed var ogå en grundpille, så ud over ingeniørstuderende boede der studerende fra andre faggrupper, f. eks. fra universitetet, landbohøjskolen, musikkonservatoriet og kunstnere. For Hagemann var kunst, kvinder og musik afgørende for, at man kunne blive en god naturvidenskabsmand. Og helt op til 70'erne kunne teologistuderende ikke komme ind. Her handlede det om viden, og naturvidenskab og den slags var i Hagemanns tid og længe efter kirkens modsætninger. Niels Pathuel Kruse Larsen har i sin bog skrevet en artikel om G.A. Hagemann, om grundlæggelsen og om Frk. Nielsine Nielsens legat. Derefter gennemgår han de forløbne hundrede år ved korte artikler om kollegieliv i hvert årti. Det er en umulig opgave, så mange oplevelser, fester, skovture, natlige samtaler, venskaber, og grænsebrydende udvikling. Man skøjter igennem. Og ja. Måske netop fordi alting forandrer sig og man må forandre for at bevare, er der helt åbenbart stadig meget tilbage i dette hus af alt det, G.A. Hagemann beskrev som sin vision. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Niels Pathuel Kruse Larsen: "100 års kollegie liv. G.A. Hagemanns Kollegium. 1908-2008" 224 sider, 225 Kroner. Museum Tusculanums Forlag

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...