Festlig begivenhed eller udvikling?

Nørresundby Gymnasium 11. december 2002 07:00

KUNST: I gamle dage skete kommunikation i lange håndskrevne breve.Man udvekslede sine tanker langsomt velgennemtænkt og håndlavet. I dag sker den slags med få ord og forkortelser - SMS'ens sprog . Det er blot et eksempel på, hvorledes ændringen fra håndværkersamfund til ide og kommunikationsssamfund præger vort liv hver eneste dag . Billedkunsten har længe været det forskningsrum, hvor samfundets ændringer er undersøgt og søgt visualliseret. Der går en lige linie fra Yoko Onos kommunikative skulpturer, Fluxus, Mail art og Knud Petersens telefon på KE til internettets åbenhed. Forandrede forudsætninger i idé- og kommunikationssamfundet er diskuteret her, og det er ofte sket inden disse nye tankegange var formuleret i ord. Derfor er det så hovedløst og uforståeligt, at Nordjyllands Amt har valgt at lukke billedkunsten som område i amtets politik . Festlighederne ved Nørresundby Gymnasiums jubilæum i dette efterår anskueliggør praksis på området. Her fik gymnasiet et stort maleri som gave fra amtet. Nordjyllands amt har afsat 100.000 kroner til billedkunst om året. For disse penge køber man gaver til amtslige institutioner. Det er genstande, der bruges, når festlige lejligheder i amtet skal fejres. Der foregår ikke kvalificeret kunstnerisk overvejelse ved disse indkøb, man vurderer derimod udfra brugsværdi som gave og dekoration. Som bekendt er underholdnings- og dekorationsværdi ikke en ultimativ billedkunstnerisk overvejelse. Faktisk er dekorationsværdi slet ikke en billedkunstneriske overvejelse, men derimod en overvejelse der gælder i boligindretning. Det er bemærkelsesværdigt, at disse 100.000 kroner under alle omstændigheder ville optræde i amtets budget som en gavekonti. Lad os tænke os det tankeeksperiment, at der herskede lignende vilkår på andre kulturelle områder. Idrætsområdet begrænsedes til akrobatoptræden ved dronningebesøg i landsdelen. Teatrene eksisterer ikke, og skuespillere bruges kun ved festlige lejligheder som singing telegram ved afsyngelse af festsange. Musikområdet fungerer ved orkestre, der spiller hornmusik ved amtslige jubilæer. Det er den virkelighed, man møder på det billedkunstneriske område, og derfor får man ikke den udvikling, der er nødvendig . I 2001 fik man en ny billedkunstlov. I denne lov indgik et statsligt billedkunstråd. Det var et stort fremskridt og det betød, at det billedkunstneriske område fik en tilsvarende struktur, som der allerede i mange år har været på teater og musikområdet . l denne lov indgår, at man kan etablere amtslige billedkunstråd. I andre udkantsområder, hvor man også kæmper for at fastholde arbejdspladser, har man etableret sådanne kunstråd. Det gælder for eksempel i Vest Sjællands amt. l Nordjylland Amt har man ikke ment, at det var nødvendigt. Lad os synge en sang.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...