To nye ejendomme på godsbanen

Wagner Ejendomme står bag byggeriet af 120 lejeboliger

Sådan kommer Godsbanen 7 til at se ud. Ejendommen ventes klar til indflytning i september. Illustration: KPF Arkitekter A/S
Aalborg 12. december 2015 06:05 - Opdateret 12. december 2015 10:02

AALBORG: Endnu et boligbyggeri skyder op på godsbanearealet i Aalborg.

Wagner Ejendomme opfører over de næste to år to ejendomme med i alt 120 lejeboliger. Begge ejendomme bliver en del af det nye bymiljø på det tidligere godsbaneområde.

I første omgang bliver ejendommen Godsbanen 7 færdig. Den rummer 56 lejligheder fordelt på seks etager og står klar til indflytning 1. september 2016. Denne ejendom kommer til at ligge centralt i Godsbanearealet i nær relation til Jernbaneparken og Campustorvet.

Senere følger ejendommen Jyllandsgade 10 med 62 nye boliger. Her er der forventet indflytning i sidste kvartal i 2017. Ejendommen får facade ud mod Jyllandsgade og strækker sig ind mod Campustorvet.

Det gamle godsbaneområde har de senere år undergået en markant forandring med byggeri af uddannelsesinstitutioner, boliger og erhverv, og det ligger tæt på Kennedy Arkaden, Aalborg Banegård og Østerådalens grønne områder. Desuden er der i områdets udvikling taget højde for klimaændringer. Grønne tage, vandkanaler og opsamlingsbassiner skal opsamle og bortlede regnvand.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...