Blege Hjørring stegt i Skive

Vendelboerne tabte 1. divisionskampen 2-0, og bliver overhalet i tabellen af skibonitterne

Claus Jensen
Søren Kusks mandskab leverede en bleg præstation og tabte fortjent i Skive. Foto: Bente Poder
FC Hjørring 19. august 2012 14:48 - Opdateret 19. august 2012 15:03

HJØRRING: FC Hjørring skal lige nu kigge mere ned end op i 1. division i fodbold. Det må være konklusionen efter søndagens tamme indsats og deraf følgende fortjente ørefigen på 2-0 ude mod Skive. Nederlaget kunne sagtens være blevet større.

Vendelboerne fik på intet tidspunkt flow i spillet, og der manglede i den grad tempo i alle aktioner. Derfor fik de heller aldrig spillet sig igennem til de helt store chancer. Eneste mulighed til FC Hjørring i første halvleg var et frispark fra Dennis Ramonn Olsen, som tvang Skive-keeperen til en flyvetur. Skive havde til gengæld et par store gennemspillede chancer, så selv om de første 45. minutter var søvndyssende, så var hjemmeholdet stadig bedst.
Efter pausen fik Hjørring bedre fat, men trods spilovertag blev det ikke for alvor farligt. I stedet var Skive Wtæt på at komme foran, da Karim Zaza snublede på vej ud af sit mål og blev overløbet af Anders Hostrup. Mark Westergaard nåede dog tilbage og reddede på målstregen.
I det 67. minut blev dødvandet dog brudt, da Jesper Henriksen løb i dybden og fik en fin stikning, som han vippede elegant over Karim Zaza.
Og FC Hjørrings håb om point forsvandt definitivt i det 73. minut, da Anders Hostrup satte Alexander Ludwig af og sparkede bolden i det lange hjørne til 2-0.
Søren Kusk forsøgte at råbe sit mandskab til angreb, men bortset fra et par skudforsøg fra spidse vinkler, så løb det hele ud i sandet for FC Hjørring, der efter fem kampe nu står noteret for seks point. Skive rykker med sejren op på otte point og passerer dermed vendelboerne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...