Billedkunst på landbrugsvilkår?

I foråret 2003 afholdt det daværende Nordjyllands Amts kulturudvalg et dialogmøde i Grand, i Aalborg.

Stenild 21. april 2007 21:03

Her fremførte det konservative medlem af kulturudvalget Anders Stenild nogle klare holdninger. Han mente, at hvis de nordjyske billedkunstnere ikke kunne leve af at sælge den kunst, de producerede, måtte de efter Stenilds opfattelse finde noget andet at leve af. Det var først senere, at jeg fik viden om, at Anders Stenild er gårdejer og lever af at drive landbrugsproduktion. Og her kommer jeg så til at tænke på Bjørn Lomborg, der er kendt for at overføre en videnskabelig metode fra et fagområde, altså statistik og bruge det på et andet område, altså miljøområdet. En almindelig videnskabelig metode, man bruger for bedre at forstå et givent stof og se verden på en ny og uventet måde. Noget store og betydningsfulde dele af det politiske system, åbenbart betragter som en effektiv måde, at udvikle vor fælles forståelsesramme på. DERFOR VIL jeg her udføre det eksperiment at flytte det producerende landbrug over i den ramme, der er gældende for den producerende billedkunst, i den nordjyske region og i den regionale kulturaftale. Ud af den virkelighed vil man så se talentudviklingsprojekter af unge, der ønsker at være landmænd. En landbrugspædagogisk grundkursus kan være en vigtig del af dette arbejde. Man vil satse på formidling af det producerende landbrug for børn og unge. Der vil være landbrugsskoler for børn til stede i alle kommuner. Og en ordning, hvor man kan købe en landmand til en fjerdedel pris, vil være et centralt element i regionens politik. Og man satser på museerne. Landbrugshistoriske museer som Hessel, i Try og Dorf og husmandsmuseet i Mosbjerg, vil være centrale elementer i den regionale landbrugspolitik. TIL GENGÆLD afsættes der ikke midler til forskning og nyudvikling inden for det producerende landbrug. Ud af den Stenildske logik. er det ikke samfundets problem, hvis forskere og udviklere ikke kan leve af det, de kan sælge. De må finde noget andet at leve af. Det er ikke samfundets opgave at finansiere den slags, i den Stenildske logik. Og her er der tale om rigtigt mange penge, at spare. Alene landbrugets forskningscenter i Foulum koster hvert år snesevis af millioner. Endelig kan landbrugsproduktion, ud fra den Stenildske logik, ikke støttes, som det sker i dag. Ligesom samfundet ser det som en betydningsbetydningsfuld opgave, at sikre og finansiere strukturer for kompetent udviklingsarbejde og produktion af musik og teater. SELV OM jeg godt kan se, at der er logik i at tænke liberalt, kan jeg bestemt se store problemer i at udsætte det producerende landbrug for de vilkår der gælder for den producerende billedkunst. Og jeg tager det for givent, at det producerende landbrug, netop fordi det har adgang til så stor en del af samfundets investeringer, gennem nyskabende og utænkelige eksperimenter, kan sikre det nødvendige grundlag for udvikling i regionen. Og de arbejdspladser der bliver brug for . MEN grundlæggende er viden det vigtigste. Samfundets brug af fagligt kompetente råd og højtuddannede betalte konsulenter, er en selvfølge på landbrugsområdet i dag. Et system, der i generationer har været særdeles veludbygget. Ligesom jeg ser med respekt og beundring på landbrugets evne og vilje til at bygge på kompetence og ny viden. En praksis, man for øvrigt også ser på musik- og teaterområdet. Hvor det, på samme måde i mange år, har været en naturlig ting, at bygge på kvalificeret sagkyndig rådgivning. Fordi man, som det står på side 20 i den regionale kulturaftale, der trådte i kraft den 1 januar 2005, ” iagttager de overordnede principper om armlængde og respekt for faglig rådgivning, hvor konkrete beslutninger om tilskud til kunst og kultur træffes efter særlig sagkyndig og ikke efter politisk vurdering ” Forhold, den offentlige administration ikke har set det nødvendig at etablere for den producerende og nyudviklende billedkunst. Med den konsekvens til følge, at det politiske system, den offentlige sektor, regionens læreranstalter og det lokale erhvervsliv ikke har haft en formaliseret og let adgang til ny og forskningsbaseret rådgivning, på det billedkunstneriske område. Hvorfor den opdaterede diskussion og den nyeste viden, blev en by i Rusland. EN LIGNENDE struktur, overført til landbrugsområdet, kan spare samfundet rigtigt mange penge. Der vil så ikke mere være formaliseret overførsel af viden til regionen fra de store læreranstalter, såsom landbohøjskolen. Den slags tilførsel af ny faglig diskussion, må efter det Stenildske princip, være noget landbruget selv må betale. I stedet for erfarne landbrugsproducenter, vil man så se personale i den offentlige sektor blive brugt til landbrugsproduktion. Ikke fordi der i det offentliges administration, findes personer der er uddannet til den slags, eller på anden måde er kvalificeret i at dyrke korn og kartofler. DET ER noget, man gør, fordi den slags arbejdskraft ikke koster noget. Når man nu allerede har disse bureaukrater gående i samfundets strukturer. En praksis, man kunne opleve omkring den producerende billedkunst, i de hedengangne amters tid. Og et tankesæt man nu, med god grund, kan frygte overtaget, i kommunerne, efter kommunalreformen. Ligesom man i fremtiden kan forestille sig at politikere og den offentlige administration søge rådgivning om landbrugsproduktion arbitrært, hos venner og bekendte, eller hos korn, foderstof og grisehandlere. Eller som det i årevis har været almindelig praksis, når man beskæftigede sig med den producerende billedkunst hos universitetsuddannede historikere. I DENNE sammenhæng på de Landbrugshistoriske museer, som f.eks. Hessel, Try og husmandsmuseet i Mosbjerg. Her vil museernes landbrugshistorikere, så sætte en dagsorden for det udviklingsarbejde, der foregår i det producerende landbrug. Fuldt udbyggede som disse landbrugsmuseer er og driftsfinansieret af samfundet som de er, fungerer disse historiske museer som en nem og iøjnefaldende platform. Desuden ses disse museer ofte i imponerende bygninger, der er velegnede til koncerter, seminarer, runde fødselsdage og receptioner…. Til gengæld er disse museumsbygninger ikke brugbare til moderne udviklingsarbejde og landbrugsproduktion. Museernes akademikere er selvfølgelig meget kompetente indenfor deres fagområde, der er landbrugets historiske udvikling. Som historikere er produktion og fremadrettet udviklingsarbejde derimod ikke en del af deres faglige grundlag. - Og hvis museerne alligevel vælger, at arbejde med tidssvarende landbrugsmæssig udviklingsarbejde _, bliver de irettesat af Statens Museumsnævn. Fordi det ligger udenfor museumslovens grundlag. At de landbrugshistoriske museer alligevel ofte kommer til at fungere som rådgivnings centre for produktion, bliver ofte problematiseret. Når f.eks. landbrugsproducenter (med de praktiske erfaringer) og landbogårdenes akademikere såsom bromatologer og agronomer (…. der jo ikke får nogen fast løn, fordi de efter det Stenildske princip, skal leve af den vare de kan sælge og ikke finansieres af støtte fra samfundet.) påpeger det usaglige og ineffektive i den her tankegang. JEG VIL ikke ramme det nordjyske landbrug. Jeg er sikker på at man her møder en god vilje i det, man gør. Men jeg er kritisk overfor den forskelsbehandling man udsætter billedkunstsektoren for. Både i forhold til en lang række andre erhvervsområder og i særdeleshed i forhold til de andre kulturelle sektorer. Lige vilkår er forudsætning for en sund udvikling . Og den plads, den producerende billedkunst har fået i den regionale kulturpolitik, er udtryk for en konsekvent negativ særbehandling. En irrationel og uhensigtsmæssig særbehandling, der hæmmer udviklingen af ny viden, kulturliv og erhvervsgrundlaget, i det Nordjyske samfund Og den værste konsekvens ved disse misforhold er, at man mister den unge kvalificerede talentmasse. Den begavede talentmasse, der skulle bringe regionen videre. Hvorfor og hvordan? Det er så en helt anden historie [ Gorm Spaabæk, Kirkevej 21, Dronninglund, er billedkunstner og cand. phil. i kunstformidling. E-mail: gormspaabaek@mail.dk.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...