Selvoptaget maleri

”Kys” hedder denne radering fra 1895, som man finder på Munch-museet
Skagen 24. juni 2006 06:00

kunstbog Atle Næss: ”Munch - en biografi # # # # ¤ ¤ For mange i min generation var Edvard Munch et ikon, der blev en brik i det grundlag vi voksede ud af. Der var så mange spørgsmål i Munchs værker, der relaterede til det vi diskuterede og levede os igennem. Som for eksempel en anden måde at tale om og leve seksualiteten på og spørgsmålet om religionens rolle i et moderne sekulariseret samfund. Alt sammen spørgsmål, der i dag, er nået så langt ind i samfundet, at selv de bevægelser, der for 35 år siden stod for ægteskab, gud, konge og fædreland, har taget konsekvens af disse diskussioner . Munch vokser ud af det Norges bedste borgerskab. I hans familie og familiens omgangskreds finder man læger, erhvervsfolk, officerer og førende politikere. Det er ikke et fattigt miljø, man møder her og det er karakteristisk, at de økonomiske problemer man så ofte skal høre om i omtalen af Munchs virkelighed, skal ses i sammenhæng med, at han rejser Europa tyndt, bor på hoteller i månedsvis, køber materialer i mængder og sætter kostbare projekter i værk på trykkerier og værksteder. Den fattigdom man møder her, er ikke sammenlignelig med den fattigdom, man på samme tid mødte på heden i Jylland eller i Skagen, hvor levealderen var lav og børnedødeligheden høj. Munchs motivverden er, set på den baggrund, en meget selvoptaget virkelighed. Det er ikke den form for virkelighed, man i de samme år finder i kunstværker af Jens Birkholm, L.A. Ring, Pontoppidan, Andersen Nexø, eller i Evald Tang Kristensens skildringer af livet på den jyske hede. Forhold man også mødte i Norge. Munch er det meste af sit liv fri af den elementære overlevelseskamp, der ellers i den tid sætter dagsordenen i størstedelen af den danske og norske befolknings liv. Derfor ejer hans kunst den luksus at kunne beskæftige sig med, hvad han føler. Det var det vi unge i 70’erne kunne spejle os i. Vi levede i en periode uden overlevelseskamp. Og det er en af grundene til, at Munchs kunst i så høj grad handlede om den måde, vi oplevede verden på. Med undtagelser selvfølgelig. I 70’erne var det således ikke almindeligt at kvinder døde i barselsseng. Så Munchs nøgne kvinder, der dansede med skeletter, fik andre betydninger for os. De forudsætninger, der var Munchs, var jo ikke en del af vor virkelighed. En anden faktor, der virker overvældende forskellig, når man ser på Munchs virkelighed, er den massive opmærksomhed, hans billeder får. Stort set fra start . Der skrives og anmeldes og diskuteres massivt. Og det er en konsekvens af, at mediet maleri på det tidspunkt fylder meget og ikke er i konkurrence med en lang række andre kommunikerende medier. I modsætning til den larmende mediestorm som vi lever med i dag. Men jo: Munch er en stor og stærk kunstner. Han er især en eksperimenterende og nyskabende grafiker, men mange af de dagsordener, han sætter, er ikke mere store spørgsmål i samfundet, fordi samfundet har ændret sig. Døden knyttet op på seksualitet for eksempel, eller opgøret med den mørke fundamentalistisk kristne far. Og jo: man forlader ikke let sin ungdoms store oplevelser. Selvom de forudsætninger, der sætter dagsorden, ser anderledes ud i dag. Og jo: Atle Næss har skrevet en rigtig god og stofmættet bog. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ Atle Næss: ”Munch - en biografi 640 s., 299 kr., ill. Politikens forlag .

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...