Tårnhøjt byggeri i gang

Lørdag tages første spadestik til et byggeri i 15 etager på Aalborgs havnefront

Lars Termansen
Larsen Waterfront er bygnignen døbt på grund af sin placering på havnen og stregerne er slået af Henning Larsen Architects.
Himmerland Boligforening 14. juni 2012 09:00

AALBORG: 15 etager. Eller næsten samme højde som Aalborgtårnet.

Så højt kommer Aalborgs nye ”skyskraber” til at rage i vejret.
Lørdag bliver der taget første spadestik til byggeriet på havnen. Himmelstræberen bliver nabo til Musikkens Hus og Nordkraft og skal rumme 254 ungdomsboliger samt et nyt administrationskontor for Himmerland Boligforening og et par detailforretninger.

Spaden ned fra himlen

Rådmand og borgmesterkandidat Thomas Kastrup-Larsen (S) har givet tilsagn om at svinge spaden, og hvis vejret tillader det, kommer graveredskabet dalende ned fra himlen med en faldskærmsudspringer.

Åbningen af byggepladsen falder sammen med Aalborg Regatta, så der er i forvejen mange aktiviteter på havnen. Efter spadestikket er der reception på skibet Loa.
Byggeriet er tegnet af Henning Larsen Architects, som også lægger navn til projektet, der er døbt Larsen Waterfront.
De mange tusinde kvadratmeter skal efter planen være klar til studiestart i sensommeren 2014.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...