Om nogen bare gjorde noget

Den måde, man tænker på, taler om og bruger billedkunst på, er ud fra et tankesæt, der tilhører et landbo- og håndværkersamfund, der ikke mere eksisterer, skriver Gorm Spaabæk.

KUNSTEN 17. juli 2004 21:19

For hundrede år siden var der næsten ikke kunstmuseer i Danmark. Åbenbart fandtes der kun Aarhus Kunstmuseum og i København Ny Carlsbergs Glyptotek, Statens Museum for kunst og Thorvaldsens museum. Til gengæld var der i den tid massevis af billedkunstnerisk aktivitet og produktion. Tænk for eksempel på Aalborgs rådhus med sine skulpturelle stenarbejder, og bygningen af det store rådhus i København. Aktiviteter der skabte massevis af virksomhed, mandeår og udvikling i det billedkunstneriske fag. Eller billederne til Frederiksborgmuseet, Christiansborg Slot og Viborg Domkirke, når man taler om årene omkring 1900 er listen over billedkunstneriske anlægsarbejder endeløs. Det er tydeligt, at man dengang brugte billedkunsten til at forstå, fastholde og synliggøre de tankegange der satte den tids dagsorden. DISSE anlægsarbejder er ikke den eneste grund til, at den tids billedkunstnere var en meget veletableret samfundsgruppe. En anden grund var, at den tids samfund var domineret af meget få og meget rige mennesker. Man havde bestemt ikke den flade økonomiske struktur, vi kender i dag. Den tids rige mennesker var endog meget rige, og man kan se, at det var almindeligt, at disse mennesker betalte, hvad der svarer til mange almindelige familiers årsløn for bare et maleri. Et godt eksempel, der fortæller meget om den tids forhold, er J.F.. Willumsens Maleri "En Bjergbestigerske". I 1907 købte industribaronen G.A.Hagemann dette kunstværk af kunstneren for 5000 kroner. Til sammenligning kan man nævne at en af Evald Tang Kristensens fortællere, Ane Kristine Jacobsdatter, som en gammel kone på 77 år, i 1895 , overlevede for 60 kroner om året. ET ANDET eksempel, der fortæller noget om hvilken slags penge, man dengang arbejdede med i billedkunstens økonomi, er den Frie udstilling i 1891. Denne udstilling blev besøgt af 20.219 betalende gæster. Det samlede entre og katalogsalg udgjorde 8457 kroner og 40 øre, og der var et overskud på 3586 Kroner. I de samme år købte Tyge Petersen, Snepstrup, Bording Sogn en gård på 239 tønder land på Skåphus hede for 2840 kroner. Eksempler, der viser noget om, hvorledes det billedkunstneriske område dengang var placeret i samfundet. At man dengang - i modsætning til i dag - brugte, købte og betalte rigtige menneske penge for det billedkunstneriske produkt, man fik. NÅR MAN taler om årene omkring 1900, falder en anden interessant historie i øjnene: Fremsynede mennesker i de store jyske byer så det som et problem, at tidens kunstneriske diskussion foregik udenfor landsdelen. Derfor oprettede man i jyske byer kunstforeninger, der skabte samlinger, der indkøbte samtidskunst, så den ny viden blev tilgængelig i provinsen. Det gav samlinger af samtidskunst i Ribe, Aarhus , Randers og Aalborg. Det var disse samlingers hensigt, at ny viden og diskussion skulle være tilgængelig i provinsen. Og man købte både konservativt og radikalt politisk og eksperimenterende kunst. Til gengæld er det bemærkelsesværdigt, at man stort set ikke brugte ressourcer på bygninger. I DEN SIDSTE generation har man så i Nordjylland valgt at gøre det stik modsatte. Hvor man andre steder, som for eksempeI i Herning har brugt penge på kunst , eksperimenterende udvikling og aktivitet, har man i Nordjylland brugt utallige millioner på huse. Til gengæld bruger man i Nordjylland stort set ikke ressourcer på kunst. Den begrebsdannende samtidskunst aktiveres ikke, og den måde, man tænker, taler og bruger billedkunst på, er ud fra et tankesæt, der tilhører et landbo- og håndværkersamfund, der ikke mere eksisterer. Man har nægtet at se i øjnene, at billedkunsten har en anden form og skal håndteres på helt andre måder, end den måde man gjorde tingene på, da man kørte i hestevogn. Derfor har man ikke nogen platform for kompetent billedkunstnerisk aktivitet Nordjylland. Og derudover har man forsømt at anskaffe samlinger, der kan dokumentere og fastholde vor egen tids eksperimenterende begrebsdannelse. ET GODT eksempel, der viser hvorledes disse strukturer fungerer, kunne man se på Hjørring Kunstmuseum i 1999. I det år brugte man 20.000 kroner på kunst, og i årene herefter brugte man så i stedet 22 millioner på en ny bygning. Forløbet omkring Skagen Odde Naturcenter er et andet eksempel på denne ineffektive tankegang. Her byggede man et hus, der var tegnet af Utzon familiens arkitekter. Der blev i den forbindelse ydet millionstøtte fra offentlige kasser. Penge, der i dag er spildt. Der var ikke tilstrækkeligt indhold i disse bygninger, og folk kom ikke. Bygningerne blev derfor sidste år solgt for et skodbeløb til en privatmand, der i løbet af få år kan gøre med disse smukke og kostbare bygninger, som han vil. SOM ENHVER nordjyde, der har set de store Biennaler i udlandet, allerede ved, er der lysår imellem det kunstbegreb, der bruges i resten af verden, og det kunstbegreb, der formidles og diskuteres i Nordjylland. En af de vigtigste grunde er, at de nordjyske kunstmuseers samlinger ikke er udtryk for den diskussion og de dagsordener, der præger samfundet i dag, og derfor bliver publikum væk. HVIS MAN skal samle op på det her, kan det ses som udtryk for især tre problemer : 1. At der ikke er adgang til relevant og tidssvarende billedkunst, som undervisningsmateriale for landsdelens undervisningsinstitutioner og at landsdelens unge derfor får en forældet undervisning . 2. At man ikke har adgang til det eksperiment og den ideudvikling der kan udvikle og udfordre og dermed skabe arbejdspladser i det Nordjyske erhvervsliv . 3. At man ikke har de samlinger af samtidskunst, der kan danne grundlag for fremtidens oplevelses- og turistindustri. SÅ ER DET, at Nordjyllands Amtsborgmester Orla Hav 8.6. kritiserer, at Nordjylland Kunstmuseum ikke har så mange besøgende. Det mener jeg egentligt ikke er helt retfærdigt. Det der trækker mennesker er produktion, udvikling, eksperiment og aktivitet, og det er simpelthen ikke en del af et kunstmuseums lovgrundlag. Kunstmuseer er, som man kan læse i museumsloven, historiske museer, der ifølge denne lov har helt andre funktioner. Man taler om museernes fem søjler, man skal registrere, forske, indsamle, bevare og formidle. Det virker faktisk, som om Orla Hav overhovedet ikke har opdaget, at Nordjyllands Kunstmuseum er et historisk museum, at det derfor ifølge sin lovgivning skal arbejde med et bagudrettet historisk indhold. Man kan sammenligne det med Fregatten Jylland, der jo heller ikke er noget aktivt søværn. DERFOR BEDER Orla Hav Nordjyllands Kunstmuseum om noget, der egentligt ikke er en del af museets kompetence, og han kunne med lige så godt bebrejde en elefant, at den ikke flyver som en sommerfugl. Derimod er det særdeles relevant at tale om amtets forhold til de grundlæggende strukturer for billedkunst i Nordjylland. Hvad er amtets forhold til billedkunst som producerende aktivitet? Ved Orla Hav for eksempel at der er en billedkunstlov, som man ikke bruger til noget som helst, i vor landsdel? Undervisnings- og kulturudvalget for Nordjyllands Amt har for eksempel fravalgt at oprette et amtsligt billedkunstråd. Istedet har man så valgt (som beskrevet i en lang række indlæg i NORDJYSKE Stiftstidende) at bruge samfundets ressourcer på at underminere billedkunst som liberalt erhverv i Nordjyllands amt. DET ER BARE en af de mere synlige grunde til, at det Nordjyske samfund har afskåret sig fra, at ungt talent kan arbejde og etablere sig i landsdelen. Og at det Nordjyske erhvervsliv derfor mister udfordring og udvikling. Nordjyllands amt, og Orla Hav, har derfor selv et tungt ansvar. Man har nægtet at se virkeligheden i øjnene, og man har intet har gjort for, at den begrebsdannelse der sætter dagsorden i samtidskunsten har haft mulighed for, at folde sig ud, i Nordjyllands amt. Bare for at nævne nogle af de billedkunstneriske diskussioner man har vendt ryggen til, er genteknologiens nye menneskeopfattelse, de nye kønsroller og især det nye videns- og kommunikationssamfunds muligheder. At man på den måde har afvist ny viden, udfordring og udvikling, koster idag arbejdspladser i det Nordjyske samfund. Gorm Spaabæk, Solparken 34, Dronninglund. E-mail: gormspaabaek@stofanet.dk Kilderne til Oplysningerne om kunstens forhold for hundrede år siden er "Den Frie udstilling i hundrede år" af Bente Scavenius (Borgens forlag 1991) og "Gamle kildevæld , Portrætter af danske eventyrfortællere og visesangere fra århundredskiftet" (Nyt Nordisk Forlag , Arnold Busck 1981).

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...