Strandby-kunstner viser statskvinden Thorning

Den tidligere statsminister har valgt kunstneren Ditte Ejlerskov til at male sit officielle portræt.

Portrættet af fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt blev fredag den 21. april 2017 afsløret på Christiansborg. Det er maleren Ditte Ejlerskov, der har malet fhv. statsminister Helle Thorning-Schmidt. Her afsløres portrættet. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017)
København 21. april 2017 13:31 - Opdateret 21. april 2017 13:40

KØBENHAVN: Det er et billede af statskvinden Helle Thorning-Schmidt, ikke personen bag, der fredag er blevet afsløret på Christiansborg.

Sådan forklarer kunstneren bag det officielle statsministerportræt, Ditte Ejlerskov, der holder til i Strandby ved Frederikshavn.

Både Ejlerskov og Thorning selv fremhæver betydningen af, at Danmark med Thorning for første gang fik en kvindelig statsminister.

- Du blev en månelanding midt i patriarkatet, siger Ejlerskov.

Der er tradition for, at afgåede statsministre selv vælger den kunstner, der skal male deres portræt.

Og selv om Helle Thorning-Schmidt understreger, at hun i sin dagligdag som statsminister ikke skænkede sit køn mange tanker, så var det alligevel afgørende for hende, at det blev en kvindelig kunstner.

- Jeg ville have en kvinde, der mente noget. Og som var erklæret feminist, ligesom jeg selv, siger Thorning.

Maleriet forestiller Thorning stående med armene over kors i Folketingets vandrehal. Farveskalaen er kølig, blikket fast. Thorning mener selv, at hun ser venligere og varmere ud i virkeligheden.

Du kan læse mere om kunstneren Ditte Ejlerskov på NORDJYSKE Plus

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...