Chokerede pårørende efter lederfyring

Familie til psykisk syg beboer kræver leder Grete Olesen genansat

Jakob Gammelgaard
Den fyrede leder Grete Olesen skal hurtigst muligt tilbage, mener pårørennde til beboer på Helsegården. Foto: Bente Poder
Kolding Kommune 19. august 2012 06:22

BLÆSBJERG: Den fyrede leder på Helsegården, Grete Olesen skal tilbage hurtigst muligt.

Det kræver Birgitte Sollund, der er søster til 38-årige Ellen, der i 13 år har boet på institutionen.
Efter et turbulent liv på flere institutioner og i en plejefamilie, hvor alt gik skævt, kom Ellen til Helsegården, hvor hun faldt rigtig godt til.
Ellen har behov for meget pleje og støtte og det er kun i kraft af Grete Olesens kvaliteter, at Ellen i dag har fundet et holdepunkt i livet, mener Birgitte Sollund:
- Jeg er stiktosset! - Man kan da ikke bare fjerne en person, som betyder så meget for hver enkelt beboer fra den ene dag til den anden, lyder det fra Birgitte Sollund.

Tryg ved forholdene

Hun har været helt tryg ved forholdene på Helsegården, og der er ikke andre steder for 38-årige Ellen i Danmark.

- Ja, Grete er en hård leder, som hun selv siger. Men beboerne synes det er rart, at der er klare linier, og det er der altid med Grete, siger Birgitte Sollund, der efter Gretes fyring frygter for beboernes ve og vel.
- Ellen vil ikke ud af sengen, og hun er blevet helt passiv siden Grete er stoppet, konstaterer Birgitte Sollund
Grete Olesen blev i foråret suspenderet efter en klage og en politianmeldelse fra Kolding Kommune, som har en beboer på Helsegården. Klagen omhandlede Grete Olesens ledelsesstil. Politianmeldelsen er siden frafaldet, men bestyrelsen fastholder fyringen af Grete Olesen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...