Få styr på rodet

Fem gode råd til et hjem uden rod

Mette Siggaard
Gør det til en vane at tage vasketøjet, før kurven flyder over. Arkivfoto: Henrik Louis
Danmark 11. november 2013 09:55

DANMARK: Skal du skære dig vej gennem papirdynger, umoderne tøj og pantflasker? Eller er du bare træt af det smårod, der altid ligger og flyder i dit hus? Fortvivl ikke, der er faktisk fem gode råd, der kan gøre det nemmere for dig at komme i sving med oprydningen. Oprydningskonsulent Kamille Sommer har lavet en simpel guide, skriver Alive.dk

Kamille Sommer råder folk til at rydde op i etaper.

- Det tager tid at få sit hjem ryddet op. For nogle går det hurtigt - andre har brug for mere tid. Det er okay. Det er jo ikke en konkurrence, siger Kamille Sommer.

Fast plads

Det er vigtigt at acceptere, at det tager tid at få ryddet ordentligt op.

- Det er faktisk meget mentalt trættende at skulle træffe beslutninger om, hvad der skal ske med ens ejendele. Derfor kan det være en god ide at forberede sig på, at oprydningen er noget, der kommer til at strække sig over en længere periode. Så kan du bedre være med i processen, siger oprydningskonsulenten til Alive.dk.

Når du så rydder op, så foreslår Kamille Sommer, at du giver alle dine ejendele en fast plads.

- Selv den mindste lille skrue skal være et bestemt sted, og hvis du samtidig sørger for at samle de ting, der hører sammen, så ved du altid, hvor alting er, siger Kamille Sommer.

Sløjf dine hot spots

Smider du også reklamerne fra dig på skænken, og nøglerne på spisebordet? Rodet har det med at samle sig.

- Nogle ting har en tendens til hele tiden at ende et sted, de ikke hører til. Disse hot spots bliver ved med at kalde på rod, og det stopper ikke, før den dag, du beslutter dig for, at det er forbudt at lægge ting fra sig der. Vælg at nedlægge et hot spot ad gangen, siger oprydningskonsulenten til Alive.dk

Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt at indføre faste oprydningsrutiner.

- Væn dig til at gå en runde i dit hjem hver aften, oglæg de ting på plads, som ligger fremme. Tag opvasken dagligt, og undgå at vasketøjskurven vælter ud over kanten. Det er de små rutiner i hverdagen, der gør det nemmere at holde hjemme pænt, råder Kamille Sommer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...