Nøgen Tokyo

Jacob Aue Sobol: I, Tokyo

Foto: Jacob Aue Sobol
Tokyo 4. marts 2009 05:00

Devis Lewis Publishing har udgivet en fotobog med den danske Magnum-fotograf Jacob Aue Sobols billeder fra Tokyo. Sobol udgav i 2004 en lignende bog om sin kæreste Sabine og livet i en lille Østgrønlandsk bygd. ”Sabine” er en meget hudløs og nøgen bog. Og langt ad vejen ligner bogen ”I, Tokyo” den om Sabine. Man møder den samme nøgenhed, der næsten er stødende i sin hudløshed. Og alligevel ikke. Byen Tokyo er ikke en øde bygd i Øst Grønland, og selvom Sobols metode i de to bøger er sammenlignelig, er de mennesker, der stiller op til foto i den store by, helt selvbevidst om, hvad de gør. Øjnene brænder igennem. Blikkene. Også i de lukkede øjne. Og kroppe, kroppe og atter kroppe. Unge og ældre. Brugte og ikke. Både med og uden tøj. På gaden, i metro, i skov og i elskov. Stærke billeder der i høj grad virker i bogens forløb og kontekst. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Jacob Aue Sobol: ”I, Tokyo” 112 sider, 25 pund/ 45 dollars Forlag – Dewi Lewis Publishing www.dewilewispulishing.com

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...