Sandheden er ikke til salg

10.3. skriver Gunhild Bach Nielsen, at hun betragter det som kunststøtte, når undervisnings og kulturudvalget køber kunst som gaver til amtets institutioner.

Aalborg Symfoniorkester 7. april 2004 22:09

Lad os forholde os til virkeligheden og stille spørgsmålet: Hvor mange penge drejer det sig om? Er der tale om halvtreds arbejdspladser? 10 årsværk eller fem? Kan det passe, at størrelsen er mindre end det, der almindeligvis regnes som aflønning af et halvt årsværk? Og at der ud af dette beløb skal trækkes udgifter til kunstnernes omkostninger og en eventuel galleriavance? Kan Gunhild Bach Nielsen med konkrete tal svare på, om det er den slags penge, der tales om, når hun omtaler denne aktivitet som amtets brug af billedkunst. En gavekonto er forøvrigt en funktion, der under alle omstændigheder er i amtets budget. Derfor er det efter min opfattelse en forvridning at kalde denne amtslige gavekasse for kunststøtte. Man kan anskueliggøre dette synspunkt ved at sammenligne med eksisterende praksis i andre kunstarter. Kan man f.eks. forestille sig det tankeeksperiment, at Aalborg Symfoniorkesters eneste opgave var at optræde med horn og festmusik ved amtets jubilerende begivenheder? Det er en given sag, at eksperiment og vanskelig tilgængelig nyudvikling er en central del af teater og musik området i Nordjyllands Amt. Som enhver kan læse ud af Gunhild Bach Nielsens indlæg, er det samme ikke tilfældet i amtets billedkunstpolitik. Man kan se denne forskelsbehandling som en konsekvens af, at man i en menneskealder har haft en lovgivning og deraf følgende amtslige råd på musik og teaterområdet. F.eks. har der siden 1977 eksisteret et amtsligt musikråd, der består af en blanding af politikere og sagkyndige, og et råd, der har til formål at fremme musiklivet i Nordjyllands amt. Hvorfor hersker der ikke samme vilkår på det billedkunstneriske område, som der allerede i 27 år har hersket på musikområdet? Der eksisterer allerede en lovgivning, der beskriver et amtsligt billedkunstråd. Hvad er amtets begrundelse for at man ikke at bruger denne lovgivning? Og hvad er begrundelsen for, at amtet i stedet har valgt at bruge ressourcer og skattepenge på at underminere livsgrundlaget for billedkunst, som liberalt erhverv i Nordjyllands Amt? Som allerede beskrevet i en lang række artikler i NORDJYSKE.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...