Kvinders selvopfattelse

Hjørring 14. maj 2004 06:00

bøger "Woman 2003" Billedkunstnere har altid søgt at formulere de skiftende politiske, sociale og teknologiske dagsordener. Et godt eksempel er Michelangelos tegninger af den menneskelige krop, der kan ses som udtryk for en helt ny naturvidenskabelig verdensopfattelse. Det at man i renæssancen begynder at se og undersøge og iagttage i stedet for at bruge det gamle testamente som den grundlæggende kilde til forståelse af, hvordan mennesket er skabt. Eller Manet, Daumier, Millet og Courbet der i midten af attenhundredtallet sætter politiske og sociale dagsordener. Dagsordener, der foregriber de politiske og sociale diskussioner, der i de følgende generationer kommer til at forandre Europa. På samme vis er bondetekstil og jydepotter idag ikke mere dækkende udtryk for kvindekunst. I resten af verden har man i mange år arbejdet med at omformulere kunstbegrebet i forhold til de enorme forandringer, der i de seneste to generationer er sket i kvinderollen. Af kvindelige kunstnere, der har deltaget i denne proces, kan nævnes Yoko Ono, Orlan, Barbara Kruger, Cindy Sherman og Jenny Holzer. Det er et fællestræk ved disse kunstnere, at de ikke bruger det traditionelle oliemaleri på lærred og den traditionelle skulptur. Man oplever disse medier som kønsligt belastet, ude af trit med tiden, og forkaster den måde at arbejde på. Det er noget, der er sket efter årtiers diskussioner og overvejelser i det internationale feministiske kunstmiljø, og i stedet har man søgt at omformulere kunstbegrebet i forhold til de moderne medier, der i højere grad idag sætter dagsordenen i kommunikations og videnssamfundet. Det er overvejelser, man kunne genkende i den store Woman 2003-udstilling, der i foråret 2003 kunne ses i København. Her erobrede 100 kvindelige kunstnere med store billboards byens rum. På store reklamestandere viste disse kvindelige kunstnere deres værker i gadebilledet på linie med medieverdenens øvrige reklamer. Det er der kommet en dokumenterende bog om. En bog med mange og gode fotografier af Nicolai Howalt. Bogens billeder er ikke en affotografering af kvindernes plakater. Derimod beskrives hvorledes disse kunstværkerne lever i deres sammenhænge. I de lange rækker af plakater er det ikke let at aflæse, hvad der er reklame, og hvad der er kunst. Et godt eksempel er kvindegruppen KUG's værk, der ligner en plakat for en tøjbutik. Den finske videokunstner Eija Liisa Ahtilas meget smukke plakat viser en frit flyvende kvinde i en skov. En lampeskygge falder ind over Ann Lisslegaards store billede af en hånd, der nænsomt berører et nøgent bryst. Mette Kit Jensen bruger lejligheden til på monumental vis at sige "undskyld", og Liv Carlè viser hverdagen i en sovende nudansk familie. Lisa Rosenmeier, Kirsten Dufour og Trine Søndergaard er nogle af de nordjyske kunstnere, der deltager i dette projekt. Ligesom Kirsten Justesen der allerede var med i Hjørring, da man i begyndelsen af halvfjerdserne på lignende vis eksperimenterede med at bruge samtidsrelateret billedkunst i hverdagslivet. Ide og koncept til " Woman 2003 " udstillingen kommer fra billedkunstneren Hanne Lise Thomsen, der også var med, da man i 1977 udgav bogen , "Billedet som kampmiddel, kvindebilleder mellem 1968 og 1977". En bog der var den tids manifestation af forholdet mellem den løbende nyformulering af moderne kvinders selvopfattelse og billedkunst . Man kan opleve bogen "Woman 2003" som en knapt så ordrig opfølger af denne bog. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk "Woman 2003". Ide og Koncept: Hanne Lise Thomsen. Tekster af Christina Hesselholt, Christina Sofia Capetillo, og Cecilie Høgsbro. Foto: Nicolai Howalt. 142 sider, 175 kroner. Informations Forlag.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...