Nyt liv i Thys Natur

Foreningen Thys Natur bliver igen aktiv som en stemme overfor kommune og myndigheder i debatten om brugen af det åbne land

Jens Fogh-Andersen
Efter nogle år i dvale skal foreningen Thys Natur igen være aktiv som en stemme i debatten om den fremtidige brug af det åbne land,
9. februar 2017 10:25

THY: Foreningen Thys Natur skal igen være aktiv.

Foreningen, der blev dannet i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens nuværende vindmølleplan, har i de seneste år ligget i dvale, men på et møde 7. marts på Sjørring Skole genaktiveres foreningen.

Foreningen vil arbejde for at at støtte indsatsen for at fremme naturen i Thy og fremme livsglæden ved at bo i det åbne land.

Karl Vinther, en af initiativtagerne til at genaktivaktivere foreningen, fortæller, at mange mennesker gerne vil have indflydelse på, hvordan det åbne land anvendes.

Derfor er der behov for, at Thys Natur genaktiveres så vi har en stemme overfor Thisted kommune og myndigheder.

De mennesker, der bor i det åbne land i Thy har valgt at leve, hvor der er udsigt over landskabet og nærhed til natur.

Men de oplever en strukturudvikling i landbruget, som betyder færre husstande med landbrug som det primære erhverv og at de landbrug, der bliver tilbage, bliver større ligesom der med jævne mellemrum kommer planer om opstilling af kæmpe vindmøller i det åbne land - forhold der gør, at de, der ønsker indflydelse på den fremtidige brug af det åbne land får en stemme i debatten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...