Bremseproblemer: Tesla hjemkalder 53.000 biler

Mulige problemer med den elektriske håndbremse har fået bilproducenten Tesla til at tilbagekalde 53.000 biler

Tesla tilbagekalder 53.000 biler på globalt plan. Arkivfoto: Reuters/Hannibal Hanschke
20. april 2017 20:54

VERDEN: Bilproducenten Tesla tilbagekalder 53.000 biler på grund af potentielle problemer med den elektriske håndbremse i nogle af producentens Model X- og Model S-modeller. Det skriver Tesla på sin hjemmeside.

Producenten af de eksklusive elbiler mener ikke selv, at problemet nogensinde vil kunne give sikkerhedsmæssige problemer eller forårsage ulykker.

Alligevel tilbagekalder Tesla altså bilerne for en sikkerheds skyld.

Problemet er forårsaget af en fejl i et af bilernes gear. Den fejl kan betyde, at håndbremsen ikke kan deaktiveres, og at bilen derfor ikke kan bevæge sig.

Fejlen betyder dog ikke, at håndbremsen risikerer at svigte, lyder det fra bilproducenten.

Efter nyheden om Teslas tilbagekaldelse er firmaets aktieværdi faldet med 1,3 procent, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er uvist, om danske Tesla-ejere er ramt af tilbagekaldelsen, men der er tale om en tilbagekaldelse på globalt plan.

De modeller, der kan være ramt af problemet, er Model X- og Model S-modeller, der er bygget i perioden mellem februar og oktober 2016.

Tesla giver direkte besked bilejere, der kan være ramt af problemet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...