14-årig pige dræbt af spritbilist

En 55-årig spritbilist kørte fredag eftermiddag en cyklende pige i Langå ned. Hun blev dræbt på stedet.

Genrefoto: Bo Lehm
Langå 21. april 2017 17:32 - Opdateret 21. april 2017 17:51

LANGÅ: En 14-årig pige blev fredag eftermiddag dræbt, da hun blev kørt ned af en spritbilist i Langå sydvest for Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken klokken 13.03.

Ulykken skete i rundkørslen ved Gydevej. Pigen cyklede ad Gydevej ind i rundkørslen, hvor hun blev ramt af bilen med den 55-årige spritbilist bag rattet.

Ved ulykken blev pigen dræbt på stedet. Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Både den dræbte pige og bilisten kommer fra Langå.

Politiets foreløbige undersøgelser har vist, at bilisten var påvirket af spiritus, ligesom han tilsyneladende mistede herredømmet over bilen på grund af for høj hastighed.

Han kom selv lettere til skade ved ulykken og er blevet bragt til skadestuen.

Lørdag vil den 55-årige blive fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab og spirituskørsel.

/ritzau/

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...