Ideernes fader

Sådan ser et begreb i dansk kulturliv ud. Knud Pedersen var en af hovedmændende bag Fluxus i Danmark.
Lindhardt & Ringhof Forlag 30. maj 2006 06:00

BØGER Nikolaj Zeuthen: Knud Pedersens festlige hverdage #####¤ Knud Pedersen er et begreb i dansk kulturliv. Allerede som 15-årig er han med til at starte besættelsestidens modstandskamp, og derefter har han med besættelsestidens antiautoritære humor som våben gjort, hvad han kunne for at sabotere dansk kunst og kulturliv. Allerede i fængslet som en stor dreng tegnede han og gjorde det godt. Men det var ikke nok for ham, og ude igen som en ung mand aflæser han, at der er brug for nye formidlingsstrukturer for billedkunst. Han opretter et kunstbibliotek, hvor man kan leje billedkunst.. Senere kommer Knud Pedersen i kontakt med Arthur Købke, der introducerer ham til de eksperimenterende strømninger, der hærger i slutningen af halvtredserne og begyndelsen af tresserne. I dette miljø sanser man allerede for næsten halvtreds år siden det nye ide-, videns- og kommunikationssamfunds komme. Man saboterer og bombarderer en forstenet og konserverende æstetik og søger at erstatte med opdaterede og banebrydende tankegange. Som det for eksempel er udtrykt hos kunstnere som Beuys, Paik og Ono. Knud Pedersen angriber også de hellige køer. Ja faktisk gør han det farligste af alt en billedkunstner kan gøre, idet han sætter spørgsmålstegn ved og diskuterer kunstmuseernes præmisser og bruger humor, når han beskriver kunstmuseernes funktion i samfundet . Han sammenligner kunstmuseerne med et zoologisk museum, der opbevarer og udstiller døde dyr. Han ser kunstmuseer som institutioner der bruger ressourcer på rengøring, kontorhold, kustoder, formidling , cafeteriadrift og bygninger. Alt dette isenkram og daglige drift der bliver et indhold i sig selv og den levende kunst har derfor en meget overskuelig betydning i kunstmuseernes verden. Noget der også kan aflæses i kunstmuseernes budgetter. Og noget der ikke kan være meget anderledes, når kunstmuseerne lever under den samme lovgivning som Grauballemanden, Tøjhusmuseet og Geologisk Museum. Kunsten kan altså (i Knud Pedersens optik) først komme på museum, når kunsten ikke mere er levende. Og det er så overvejelser, der får stor betydning i dansk kunsthistorie, som man for eksempel ser det med Bjørn Nørgaard og Lene Adler Petersens hesteslagtning i januar 1970. Hvor man i konkret form ser, at det levende, udtrykt ved den levende hest, først kan få plads på et kunstmuseum, når hesten er slået ihjel. At slå kunsten ihjel, fordi den skal på museum, finder Knud Pedersen grundlæggende forkert. Han udvikler derfor en helt ny form for kunstmuseum, som han kalder Københavns Museum for Moderne Kunst. Grundlaget for dette museum er, at det ikke eksisterer. Her er der ikke noget, der skal slås ihjel, og man møder her et kunstmuseum, der i modsætning til alle andre kunstmuseer, kun eksistere i sin aktivitet. Det er et kunstmuseum hvor bygning, objekter og den fysiske form er ligegyldig. Alt handler om tanke, diskussion, aktivitet og ideudvikling. Og Københavns Museum for Moderne Kunst er et meget aktivt museum, der siden første halvdel af tresserne har skabt nogle af vor tids vigtigste museumsaktiviteter. Det er ikke uden grund, at Knud Pedersen bliver den første nulevende danske billedkunstner, der udstiller som gæst på Tate Gallery i London, der er et af verdens vigtigste museer for samtidskunst. Lindhart og Ringhof har udgivet en 802 siders bog med optryk af Knud Pedersens bøger. Det er en uhomogen bog. Den bærer præg af, at det er en sammenskrivning af en lang række bøger og pampletter, der hver for sig står som tydelige og klare værker. Bogen veksler mellem ideer, beskrivelser og vanskeligt tilgængelige manifester og eksperimenter. Op gennem bogen bobler dog denne gale anarkistiske humor, som gør både Fluxus og Knud Pedersen til et så livgivende et bekendtskab. Udplukket af Knud Pedersens bog om jobsøgning er for eksempel ubetaleligt morsomt. Hvordan han ansøger diverse stillinger som for eksempel kommitteret ved hjemmeværnet, bestyrer af Sprogø eller balletmester ved den norske Opera. Det er et forløb, der foregår i en tid, da det er hverdag for tusindvis af arbejdsløse at ansøge om umulige stillinger og svarenes kølige forsøg på at reagere på denne umulige situation er urkomisk. Og det er bare et af Knud Pedersens mange projekter indenfor udviklingen af den kunstform, det er at mislykkes. Et udviklingsarbejde han har arbejdet med i årtier, og hvor logikken er, at hvis den opgave, man stiller sig selv, kan lykkes, er opgaven man stiller sig selv, ikke ambitiøs og svær nok. Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft er ud fra denne tænkning et eksempel på et af Knud Pedersens mislykkede projekter, fordi projektet lykkedes og højskolen står der i dag. Et andet projekt er fejringen af den franske revolutions 200-årsdag i 1989 hvor Knud Pedersens ide var at festligholde revolutionens jubilæum ved at genindføre monarkiet i Frankrig. Her kunne Danmark så hjælpe til ved at levere en konge til Frankrig. Knud Pedersen fremfører, at vi har en prins tilovers og at Frankrig kan derfor få prins Joachim. Andre eksempler er fodboldkampen med to fodbolde og to dommere og håndboldkampen med bevægelige mål og fodboldkampen i mørke. På Kundsternes Efterårsudstilling i 60erne udstillede Knud Pedersen en lang række telefonbøger fra hele verden og en telefon der var tilsluttet telefonnettet. Et billede af en ny åben verden og et billede af kommunikationssamfundets virkelighed tredive år før denne ny virkelighed gik op for ret mange andre. Ligesom han i begyndelsen af 90erne etablerede verdens første internet bogklub. Knud Pedersen har op igennem sit lange liv været en idebombe, og man møder her ide og kommunikationskunst af verdensformat. En modig mand der altid har været bange for at angribe og diskutere de hellige køer og alligevel har gjort det. Det er nu lidt ærgerligt, at han også har diskuteret præmisserne for kunstmuseerne. Tænk sig hvis man havde kunnet se ham her. Gorm Spaabæk kulturnordjyske.dk ] ”Knud Pedersens festlige hverdage”. Tekster i udvalg ved Nikolaj Zeuthen. 802 sider, 399 kr. Forlag Lindhardt og Ringhof

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...