Google kan påvirke, hvem du stemmer på

Politikeres placering i søgemaskiner kan afgøre, hvor vi sætter krydset på stemmesedlen, hvis vi ikke kender politikerne eller ikke har besluttet os endnu, viser ny forskning

Videnskab.dk
Arkivfoto
Danmark 11. august 2015 09:51

DANMARK: Hvis du i Folketingsvalgkampen googlede Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, kan søgeresultaterne have haft større betydning, end man lige skulle tro.

Ny forskning viser nemlig, at jo højere politikere er placeret i en internetsøgning, des mere sandsynligt er det, at du stemmer på dem, skriver Sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

- Det her er tankekontrol på en større skala, end det før er set i menneskets historie, udtaler Robert Epstein, som er psykologiforsker ved The American Institute for Behavioral Research og hovedforfatter på studiet, ifølge Sciencemag.org.

I forsøget deltog tre grupper af 102 frivillige fra San Diego, som var repræsentative for de stemmeberettigede i USA. Forskerne ønskede at finde ud af, om de kunne påvirke, hvem forsøgspersonerne ville stemme på i valget 2010, som premierminister i Australien. Altså kendte forsøgspersonerne stort set ikke kandidaterne på forhånd.

Derfor opfandt de en ny søgemaskine, som indeholdt 15 hjemmesider for hver kandidat. Forsøgspersonerne vidste dog ikke, at søgemaskinen var indstillet til at favorisere enten den ene eller den anden kandidat i søgningen.

Resultaterne viste, at med de favoriserende søgeresultater steg sandsynligheden for, at forsøgspersonen ville stemme på den favoriserede kandidat med hele 48 procent i forhold til en kontrolgruppe, som så en ligeværdig blanding af hjemmesider om de to kandidater.

For at teste hypotesen, blev forsøget gentaget i den indiske valgkamp i 2014. Resultatet var knap så dramatisk, når vælgerne kendte kandidaterne på forhånd. Manipulation af hvilken kandidat, der lå højest i internetsøgningerne forøgede dog alligevel sandsynligheden for, at vælgere stemte på den favoriserede kandidat med 12 procent, hvis de endnu ikke havde besluttet, hvem de ville stemme på.

Robert Epstein finder ifølge Sciencemag.orge resultaterne meget vigtige og påpeger den magt, søgemaskinerne har.

Resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

Andre fra Videnskab.dk:Valgplakater flytter mange stemmer ved kommunalvalgetAt sove på det er virkelig den bedste måde at løse problemer

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...