Truede med at slå betjent ihjel

30-årig kvinde fra Aalborg anholdt igen igen efter dødstrusler mod betjent.

Lars Brøndum Nielsen,
En 30-årig kvinde fra Aalborg, der tilsyneladende har store samarbejdsvanskeligheder med Nordjyllands Politi, er endnu engang anholdt, efter hun har truet en betjent på livet.Arkivfoto: Henrik Bo
Nordjyllands Politi 18. maj 2012 18:34

En 30-årig kvinde fra Aalborg, der tilsyneladende har store samarbejdsvanskeligheder med Nordjyllands Politi, er endnu engang anholdt, efter hun har truet en betjent på livet. Fredag morgen sendte hun nemlig en truende besked til en politimands tjenestenummer, fortæller vagtchef Henrik Bech fra Nordjyllands Politi. - Hun sendte en sms med dødstruslerne til betjenten og i beskeden henvist til oplysninger af privat karakter med blandt andet betjentens adresse, siger vagtchefen. I klammeri med politiet Kvindens forhistorie hos politiet er ganske lang, og så sent som for en måned siden blev kvinden ved landsretten idømt otte måneders fængsel efter ballade i forbindelse med en AaB-kamp. Her blev hun også dømt for at true en betjent i forbindelse med, at hun havde taget billeder af hans hjem. LÆS: Fodboldbølle truede betjent Kvinden var ligeledes en af de to anholdte AaB-bøller, der blev anholdt i Aarhus efter kampen mod AGF for nyligt. Her blev hun sigtet for at skubbe til en betjent og kaste en øl efter ham. LÆS: 13 anholdt efter AaB-kamp Kvinden blev anholdt i går morges og fremstilles i dag i grundlovsforhør. Ved grundlovsforhøret bliver hun sigtet for både dødstrusler og overtrædelse af det tilhold, hun har mod at kontakte betjenten. LÆS: Nye trusler mod betjent

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...