Vil hjælpe ledige mod at ryge på kontanthjælp Jobjagten er ledt ind. De ledige skal i de jobs, som ikke slås op

Marianne Isen
Henrik Nielsen, Uddannelseschef EUC Nord, er klar til at lede en intens jagt på job, så folk ikke ender på kontanthjælp.
3F 18. juni 2012 08:00

FREDERIKSHAVN: Ingen ved, hvor mange mennesker, der til nytår stiller som op for at få kontanthjælp, fordi de har mistet deres ret til dagpenge efter 2,5 års arbejdsløshed. 650 var pr. 1. januar registreret som langtidsledige i Frederikshavn Kommune.

Og de mennesker, der i a-kasser og på jobcentrene møder de ledige, er parat til at tænke nyt for at finde jobs.
Derfor er Metal, 3F, EUC Nord og jobcentret i Frederikshavn gået sammen om et nyt projekt. Man vil samle de ledige, der har ni måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeret, og sammen indlede en intens jobjagt. De ledige i projektet skal mødes på EUC Nord på Knivholtvej 18 seks gange i løbet af 14 dage. Her vil de blive coachet, hvis de er så heldige at skulle ud og mødes med en arbejdsgiver. De ledige skal også udnytte hinandens viden og henvise andre på holdet til jobs, som de kunne være kvalificeret til.
- Vi ved endnu ikke om det her er vejen frem til at finde de jobåbninger, der er. Men nu skal det prøves. For mange ledige er det ved at være sidste udkald for at finde et job, og de er klar til hvad som helst, siger Henrik Nielsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...