Amtets redskaber er ikke brugbare

Det er positivt, at Gunhild Bach Nielsen, der er formand for amtets undervisnings og kulturudvalg, omsider vil deltage i debatten om billedkunstens rolle i fremtidens nordjyske samfund.

Nordjylland 2. april 2005 22:08

Jeg har læst Gunhild Bach Nielsens artikel i NORDJYSKE 31. marts. Når jeg skriver at man har brugt amtets ressourcer på at importere ubetalt arbejdskraft fra de baltiske lande, er det på grundlag af side 40 i den kulturelle handlingsplan fra 2000. En anden sag er, at Bach Nielsen i sin artikel i NORDJYSKE 20. marts fremlægger, hvorledes hun ser billedkunst som et element i amtets liv. Hun opremser her de redskaber man har benyttet sig af, når amtet har opereret i den billedkunstneriske sektor. For det første har man købt kunstværker og derefter brugt disse værker som gaver. For det andet har man brugt billedkunstnere til udsmykningsopgaver i forbindelse med amtets nybyggerier. Endelig ser Bach Nielsen "en kunstner til en kvart pris" som et billedkunstnerisk projekt. Med hensyn til "en kunstner til en kvart pris projektet" har der i mere end 10 år, fra forskellige nordjyske billedkunstnere, været fremført en lang række velargumenterende indlæg for, at dette projekt ikke er et billedkunst projekt, men derimod et pædagogisk projekt. Senest har billedkunstneren Niels Sloth på amtets diskussionsforum Nordpol, i foråret 2003, argumenteret for, at han ikke ser dette projekt som noget billedkunstprojekt. Jeg er linie med Niels Sloth i denne sag og jeg ser det som et stort problem, at dette på mange måder fine pædagogiske projekt, gang på gang, bliver brugt til at hvidvaske en utidssvarende og ineffektiv amtslig billedkunstpolitik. Gavekøb og udsmykning er de to andre aktiviteter, Bach Nielsen fremfører som værktøjer i den amtslige billedkunstpolitik. Derfor kunne det være interessant at se på, om disse redskaber er praktisk brugbare på den kunst der sætter dagsorden i dag . Lad os for eksempel se på Bill Violas kunst. En kunst der i øjeblikket knuger så mange menneskers hjerter på kunstmuseet Aros i Århus. Kan den slags kunst bruges til gaver .... næhhhhh ikke udpræget ... Kan den slags kunst bruges til udsmykning af amtets bygninger ... Nej Eller lad os se på Olafur Eliasson, der i de sidste 10-15 år i en lang række værker har undersøgt, om lysets problematik har en relevans i det moderne videns- og kommunikationssamfund. Kan Eliassons kunst bruges som gaver ? Næh, bortset fra en række naturromantiske fotografier, der tilhører den mest konventionelle del af denne kunstners værk, er det ikke let at se, at Eliassons kunst kan bruges som gaver. Kan hans banebrydende værker med lys så bruges som udsmykning. Nææææh ikke umiddelbart. Og hvis det endeligt var tilfældet foregår disse aktiviteter i hvert fald i en økonomi der ikke kan forenes med den økonomi, amtet stiller op med. Eller hvad med Yoko Ono der er en af vor tids vigtigste kvindelige billedkunstnere. Sidste forår udstillede hun på kvindemuseet i Aarhus og i dette forår fylder hun Fearnley museet i Oslo. Her møder man en kunstner, der igennem mere end 40 år har arbejdet nyformulerende med kunstbegrebet i forhold til den moderne tids kvindeopfattelse og det nye videns- og kommunikationssamfunds virkelighed. Kan Yoko Onos værker bruges som gaver ?... Næhhhh. Kan Yoko Onos værker bruges til pynt i amtets nye bygninger?.... næhhh. Og som repræsentant for den lange række af unge kvalificerede nordjyske billedkunstnere, der på grund af manglende muligheder, har forladt landsdelen, har jeg til sidst valgt at nævne den unge fotograf Trine Søndergaard. Hun er en af de vigtigste nulevende unge danske fotografer. Blandt hendes mange aktiviteter kan man nævne separat udstillingen på Thorvaldsens Museum i København i 2003. Kendt er hun dog især fordi hun i 2000 vandt den prestigefyldte tyske Albert Renger Patzsh pris. Det gjorde hun med en serie fotografier af unge prostituerede i Skelbækgade i København. En serie der med god grund har vakt opmærksomhed langt udenfor Danmarks grænser. Er det billeder der kan bruges som gaver .... Nej. Er det billeder der kan bruges som udsmykning ..... Nej Man kan derfor konkludere at de værktøjer, Gunhild Bach Nielsen i sin artikel fremfører som de måder amtet har brugt billedkunst på, ikke er tilstrækkelige og brugbare i dag. At det er redskaber, der er uden sammenhæng med den værkkarakter, der sætter dagsordenen i vor tid. Det er en af de vigtigste grunde til, at man i Nordjylland har tabt store dele af den eksperimenterende begrebsdannelse på gulvet. Altså den slags billedkunstneriske eksperimenter, der i næste geled skaber udvikling og arbejdspladser. Og den slags viden vi skal leve af i fremtiden ! Men alt dette er jo historie ... amterne lukker jo nu . Revisionen af amterne har været diskuteret i årevis og det er en af grundene til, at denne debat først popper op nu. Man vidste at der kom nye strukturer, og at der skulle bygges noget nyt op. Men nej, amtet optræder i amternes finale som gamle mænd der vil styre udviklingen, efter at de selv er væk. Med den regionale kulturaftale har man lagt det tankesæt der ligger bag amtets ineffektiv og utidssvarende billedkunstpolitik, ned over kommunerne. Som Gunhild Bach Nielsen fremlægger det i sit indlæg 20. marts, " At det nu engang er den aftale, som er det væsentligste redskab til nordjysk samling om kulturudveksling i de kommende år." Læs derfor selv den regionale kulturaftale og nærlæs især budgetterne. Eksperimenterende, samtidsorienteret og producerende billedkunst optræder simpelthen ikke her. Det er en diskussion man er nødt til se på nu, mens strukturerne i kommunerne stadigt er åbne. Imens der stadigt er en mulighed for, at skabe et sagligt funderet grundlag for fremtidsorienteret billedkunstnerisk udvikling, i vor landsdel.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...