Den norske stentrykker

Norge 6. januar 2004 05:00

kunstbog Troels Andersen: "Reidar Magnusen" Silkeborg Kunstmuseum har tidligere markeret sig med bøger, der opsamlede og dokumenterede betydningsfulde grafikeres værk. Det gælder bøgerne om Aksel Jørgensens grafik fra 1989 og om Søren Hjort Nielsens grafik fra 1986. I år er der med bogen om Reidar Magnuses grafiske værk tilføjet en ny bog i denne række. Reidar Magnus er født i 1896. Han er nordmand, men lægger hovedparten af sit livsværk i Danmark og er derfor en del af dansk grafik. I sine grafiske arbejder er han forbi mange af tidens kunstneriske problemstillinger såsom socialrealisme, Noldes fabler og Picassos og Braques abstraktioner. Han er stærkest er i de mytologiske farvemættede stentryk fra halvtredserne og tresserne. Det er tryk, der ofte kun optræder i unika. Han maler faktisk i stenen, og han er grafiker på en måde, der nærmer sig alkymi. I bogens noter fortælles en historie, der fortæller meget om både Reidar Magnus og om kunstnerkollegaen Richardt Winther. Nogle af de mest spændende af Magnuses tryk redder Richardt Winther op af skraldespanden på kunstakademiets grafiske skole og klistrer sammen. Det er tryk, Reidar Magnus har revet i stykker og smidt ud. I disse kasserede eksperimenter finder kollegaen Winther et emne for sin nysgerrighed. Og med god grund, det er tryk, der emmer af eksperiment og undersøgelse. Man kan tale om, at det er forskning for forskningens egen skyld. Motiverne i de sene stentryk kan sammenlignes med Asger Jorns billedverden i samme periode. Og dog ikke, ved siden af Reidar Magnus bliver Jorns grafik elegant og fransk. Selv om man i Jorns verden ofte taler om det mørke og det norddiske er det interessant at Jorn i sammenligning med Magnus bliver lys, let og mondæn. Reidar Magnuses grafik er mosekonen, der brygger i sommernætter, og aftener, vintermørke og novembervejr. Derfor er det ikke en kunstner, der står foran sit store internationale gennembrud. Sydpå kender man ikke det vejr, den slags kunst fødes i. Det er anerkendelse værd at Silkeborg kunstmuseum endnu engang har dokumenteret og forbilledligt tilgængeliggjort en betydelig dansk grafiker. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk Troels Andersen: "Reidar Magnus - Det grafiske værk". 192 sider, 180 kroner, 220 illustrationer, heraf 100 i farver. Silkeborg Kunstmuseums forlag.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...