Sundhedsudvalg: Svært at finde to millioner kroner

Forvaltningen skal nu komme med forslag til nye besparelser

Marianne Isen
Formanden for sundhedsudvalget, Anders Broholm (V), tager sammen med de øvrige medlemmer af udvalget stilling til besparelserne på næste møde 4. september.
Venstre 17. august 2012 09:00

FREDERIKSHAVN: To millioner kroner. Det beløb skal medlemmerne af sundhedsudvalget finde i besparelser, hvis de skal efterleve ønsket fra økonomiudvalget om at alle fagudvalgene skal spare to procent.

- Vi har bedt forvaltningen komme med forslag, som vi vil tage stilling til på vores møde i sundhedsudvalget 4. september, oplyser formanden for udvalget Anders Broholm (V).
Han påpeger dog, at det kan være svært at finde de to millioner, fordi en stor del af sundhedsudvalgets budget bruges til at medfinansiere en række bundne opgaver som regionen har på sundhedsområdet. 70 procent af udvalgets midler er bundet i denne medfinansiering.

Venstre har desuden bedt forvaltningen undersøge, hvad konsekvenserne bliver, hvis man inddrager private fysioterapeuter i genoptræningsforløb for at få ventetiden til genoptræning ned.

- Venstre har et ønske om at ventetiden fra man bliver udskrevet fra sygehuset og til man får kommunal genoptræning skal være to uger i stedet for tre uger, som ventetiden er i dag, forklarer Anders Broholm.
Venstre mener, at man derved kan få mennesker hurtigere tilbage på arbejde, og det vil gavne både de sygemeldte og kommunekassen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...