Så kom Knud på museum

Han stiftede Churchill Klubben på Aalborg Katedralskole og siden har han været banebryder og foregangsmand, bl.a. i kunstens verden. NORDJYSKEs kunstmedarbejder, Gorm Spaabæk, tegner et portræt i anledning af 85 års dagen 26. december.

Dronninglund Gymnasium 28. december 2010 05:00

Mail fra Knud Pedersen. En af hans store glæder i disse dage er, at han er blevet repræsenteret på Teknisk museum i Helsingør med den første model til en GPS, indsendt med model til patientvæsenet i 1971. Modellen kalder de "mekanisk vejviser med dokumentation". Og den er lavet, før satellitter og computere blev hvermandseje. Så kom Knud på Museum. Ikke på de kunsthistoriske museer. Men på et Teknisk Museum. Og ok, et teknisk museum, der ser værket som udtryk for grænsebrydende kommunikation. Dermed grundlæggende billedkunst. Knud Pedersens udgangspunkt var tegningen. Udviklet og forfinet da han som teenager sad i Nyborg statsfængsel, idømt tre år her, fordi han med midler, der i dag falder ind under terrorlovgivning, søgte at ændre regeringens politik. Knud blev fanget af det danske politi i 1942, dømt, og slap med fængsel for aktiviteter, der to år senere ville have udløst en dødsstraf. Som beskrevet i den bog om "Churchill Klubben", der gjorde ham til superstar og kändis i årene efter krigen. Set i modsætning til andre unge mænd, der fulgte regeringens opfordring og drog i krig på østfronten. Og hvor de, der kom hjem, blev straffet med fængsel. CHURCHILL KLUBBEN Historien om Knud og Churchill Klubben satte dagsorden efter krigen. Formulerede sig i en mytisk karakter. Og det viser Knuds format, at han senere i livet skriver materialet om. Fortæller om angsten og om de omkostninger, det havde for ham og de andre i Churchill gruppen i Aalborg og Royal Air Force gruppen i Odense, hvor hans fætre var med. Halvvoksne drenge, der formulerede modstandsbevægelsen som begreb i Danmark. Og årene i fængslet, i den store ensomhed, tegnede Knud og uddannede sig selv som kunstner. Ikke mange har set de her ting, men de er overbevisende. Så det er ikke, fordi KP er hjælpeløs i det grundlæggende, at han forlod den måde at arbejde på. Og at han begynder forfra, ser jeg som en konsekvens af, at samfundet ændrer sig. At landbrugs-, håndværker- og industrisamfundet forandrer sig til et ide- og kommunikationssamfund. Og globaliseringen, som KP beskrev allerede i tresserne ved at udstille telefonbøger fra hele verden sammen med en telefon tilsluttet telefonnettet på Kunstnernes Efterårsudstilling. FORMIDLING AF KUNST Hans fokus blev en diskuterende og effektiv formidling af kunst. Diskuterende en ny værkkarakter, voksende ud af ændrede produktionsgrundlag for billedkunst, der nødvendiggjorde nye strukturer. Den udforskning og omformulering tog KP på sig: At maleri og billedet i klassisk forstand ikke mere var tilstrækkeligt som dominant formulerings rum. I stedet satte han et mere dynamisk, tidssvarende og brugbart sprog i tanke, ide og koncept. Og Knud Pedersens praksis dokumenteres i rækker af bøger, hvor mængder af forløb og projekter beskrives og prøves af: Kunstbiblioteket, der startes i 1957. Eller "Kunsten at mislykkes", "Kroningsspillet", "Jobsøgeren", "Anbefalingerne". Og som organisator på de skelsættende Fluxus aktiviteter i Nikolaj kirke, altsammen opsamlet, beskrevet og tilgængeligt i bogen "Knud Pedersens festlige hverdage" fra 2005 af Nikolaj Zeuthen. I særdeleshed begrebet "Københavns Museum for Moderne Kunst". Alt fortalt i en underspillet humor og altid med grundlag i en klar tanke, diskuterende og undersøgende praksis om hvad kunst er og om kunstens rolle i et samfund i forvandling. KUNST ER KOMMUNIKATION Grundlæggende har kunst altid været kommunikation. Dürers træsnit er eksempelvis ikke skabt, fordi de skulle se ud. Først længe efter, da værkernes betydning som reformationspropaganda, politisk og religiøst, er væk, hvor indhold forældes og betydning ikke har betydning mere, ses disse flyveblade som æstetiske og smukke kunstværker. Dürer bruger ikke træsnit som medie, fordi det er fint og kunstbelastet, men tværtimod fordi det er sin tids billigste, hurtigste og mest effektive massekommunikationsmedie. Eller Daumiers litografier og Lautrecs gadeplakater, skabt i deres tids hi-tec medier. Først når medier forældes, overføres de til kunstens ramme. Når medier forældes, taber fart og dør ud som dynamiske medier, flyttes de og fylder op i de kunsthistoriske museer. ET LAGER FOR DØDE IDEER Et tankesæt KP griber og bygger videre på. I en grænsebrydende diskussion om, hvad et museum er og kan. Som udgangspunkt ser Knud Pedersen et kunstmuseum som et opbevaringslager for præparater, døde ting, døde ideer og døde medier. Ja, Bjørn Nørgaards hesteslagtning og udstilling af hest som præparat vokser ud af det her. Knud diskuterer det levende som begreb i kontrast til det døde. At kunsten først kan komme på museum, når den er slået ihjel. Ud fra den grundlæggende overvejelse, etablerer Knud Pedersen Københavns Museum for Moderne Kunst, et meget levende og aktivt kunstmuseum, der er karakteriseret ved, at det ikke eksisterer. En logik der vokser ud af, at Knud Pedersen er imod, at kunsten skal slås ihjel, før den kan komme på museum. Og derfor kan KP's museum ikke eksistere. Københavns Museum For Moderne Kunst bliver et af generationens mest aktive danske kunstmuseer, noteret i nogle af periodens fornemste og grænseoverskridende aktiviteter med samarbejde og aktiviteter i verdens vigtigste museer og udstillingssteder. Et dansk museum der har præget den kunstneriske udvikling og diskussion. SPIL MED TO FODBOLDE Et eksempel er, da Knud Pedersen i 1994 med sin fodboldkamp med to fodbolde og to dommere bliver den første nulevende danske kunstner, der udstiller på Tate Gallery London. Og det var baggrunden for, at Dronninglund Gymnasium i foråret 1995 kunne vise et kunstværk, der kom direkte fra et af verden vigtigste kunstmuseer. Her blev fodboldkampen med to dommere og to fodbolde vist, og herudover uropførtes Knud Pedersens værk, "Håndboldkamp med bevægelige mål". I den proces udviklede Knud Petersen værket "Fodboldkamp i mørke", der den 28. oktober 2001 blev uropført på Brøndby Stadions kunstgræsbane. Hold organiseret af Kim Vilfort og Brøndby Old Boys, som spillede mod Skovlunde. Som der står i pressemeddelelsen, foregår "fodbold i mørke" i mørke. "Kun bolden og målene er oplyste. Spillerne er iført mørke fodbolddragter, og kun dommeren har en lygte til at kontrollere at alle regler overholdes. Kampen består af to halvlege, hver af 22 1/2 minuts varighed. Som i al kunst gælder det om at vinde kampen. Sort Lys sendes over banen. Optisk Hvidt gør kampen til en diskoteksoplevelse med en alvorlig baggrund. "The man in the dark". Fra 1957 kunne man på Kunstbiblioteket leje et kunstværk i tre uger, for hvad der dengang svarede til prisen på en pakke cigaretter. Og en del af dette projekt var byens billede, skiftende kunstværker udstillet i en glaskasse. I gadens rum, siden i lang tid på Grønningen, og nu på Nikolaj plads i centrum af København. Revitaliseret af Bjørn Nørgaard 19. december i år. KNUDS KRAVLEGÅRD Ud af kunstbiblioteket voksede et enestående kontaktnet. Op til min generation var de store censurerede udstillinger i Kunstbiblioteket kravlegård for alle danske billedkunstnere. Og når man udstillede her, fik man et brev fra Knud og hans kunstbibliotek. Det betød, at Knud fik kontakter i alle hjørner af dansk kunstliv. Når unge debuterende kunstnere ramte det tomrum, der opstår, når man er debuteret, og hvor der ikke sker en skid, kom Knuds opmærksomhed dem i møde. Han talte med alle og blev, hvis den unge kunstner selv ville, en modspiller. En kvalificeret mur at spille bold op ad. Ikke kønsløs og eftersnakkende, men med klare meninger, og det gav fjender. Nede i kælderen i Nikolajgade kom alting forbi. Om kaffebordet, i samtale. Ungt og søgende talent, der mødte sin første opmærksomhed her. Og her, tilbage i halvfjerdserne, mødte jeg kunstværker af Arthur Købke, Tom Krøjer, Eiler Kragh og et pragtfuldt maleri af Henry Heerup. Og i samme ramme, geniet fra Ladby, Otto Poulsen. Jeg så hovedværker af denne, træmænd, malerier af mad og morgenborde på sydtyske hoteller, tegnefilmsrullen, broderier og det store maleri af Triumfbuen i Paris. Også Otto Poulsen organiserede Knud for, åbnede muligheder, formulerede og skrev. Og tilbage i firserne organiserede han et ung-i-arbejde projekt, hvor unge kunstnere blev ansat på månedsløn for at male portrætter, bl.a. med en base i udenrigshallen i Kastrup Lufthavn. Her kunne ventende passagerer på gennemrejse i KBH få malet deres portræt - og få det våde maleri med ud af Kastrup i en specielt udviklet transportkasse. Her fik blandt mange andre Preben Fjederholdt et sted at stå og mulighed for at arbejde under forhold, der kan sammenlignes med det, man ser i alle andre faggrupper. Og det gav udvikling, erfaring og pondus. Knud har altid set og åbnet muligheder for talent. Lige nu er det dialog med kunstnergruppen Parfyme. E-mail-korrespondence. UDVIKLING OG HUMOR Udvikling, udvikling og udvikling. Som oftest med en stor humor og ironisk distance. Hans sarkasme kan være nådesløs, men bruges, som jeg stort set har oplevet det, kun til at pisse opad. Og det koster. Stiller man op til tæsk, kommer der tæsk igen. Især når man går op mod magtens arrogance. Og er man oven i købet i stand til at gøre den til grin... Som da Kunstakademiets Bibliotek kørte ham over og annekterede hans begreb og navn, så Akademiets bibliotek pludselig blev til kunstbiblioteket. Respektløst og hensynsløst over for en af de største og mest visionære developers i dansk kunst. En skamløs tankeløshed. At man i samfundets betalte strukturer ikke havde format til, på en ordentlig måde, at udvikle samarbejde, at se og lære. Søge og finde løsninger, der bygger på respekt overfor en af dem, der har åbnet veje. Og ud af egen finansiering, gjort arbejdet. DEN SPIDSE NÅL Knud er fortsat en spids nål, der punkterer oppustede og selvtilstrækkelige strukturer i dansk kunstliv. Kritisk diskuterende og kommenterende på kulturpolitikkens evigt øgende midler, der bruges på at underløbe produktion, udvikling og vækstlag. Et kulturministerium der fungerer som et ghettoministerium, hvor gængs arbejdsmarkedslovgivning er sat ud af kraft. Hvor udnyttelse og asocial adfærd hvidvaskes og blødes op i aldeles udmærket rødvin. Og kunstens følgeindustri der fungerer i sin egen selvbekræftende selvtilstrækkelighed. Når opgøret mod disse misforhold nødvendigvis kommer og verden åbner sig, vil Knud stå som en af de grundlæggende teoretikere. Skarpt iagttagende, diskuterende og formulerende fremadrettet kulturpolitisk tænkning i mere end halvtreds år. Og derudover en af generationens vigtigste nordjyske billedkunstnere i omformuleringen af håndværker- og industrisamfundet, frem til det ide- og kommunikationssamfund, der spurter forbi os nu… Her slutter Knud Pedersen sig op, i den række af banebrydende ny- og ideformulerende nordjyske billedkunstnere, der heller ikke er tilgængelige på regionens kunsthistoriske museer. Folk der mener noget og relaterer sig til nyudvikling og samfundets essentielle spørgsmål. Hvor det ikke er nok at se godt ud. Knud har altid diskuteret essentielle spørgsmål. Helt tilbage fra da han brændte tyskernes materiel af på godsbanearealet i Aalborg. Og det er hos ham, jeg første gang læser om, hvordan tyske flygtningebørn blev behandlet i Danmark, i den første tid efter befrielsen. En modbydelig historie, der først indenfor de allersidste år har fået sin dokumentation. Og han opsøger og finder Emil Noldes medlemsbevis af Nazistpartiet i et arkiv i Tyskland. Og dokumenterer ud fra arkivstudier at Nolde er nazist. Ikke pænt og dekorativt, og det er samfunds- og moraldiskussion for øvrigt sjældent. Heller ikke demokratidiskussion. Eller nationalisme som forudsætning og gødning for fascisme. Og forslaget til et krigsmindesmærke for 9. april 1940. At det kan ske igen. KOMMUNIKATION Kommunikation, kommunikation og kommunikation. En handlingens mand, der tænker og diskuterer. Og den tanke, at Knud undgik at blive skudt dengang i 1942, fordi det danske samfund ikke var klar med et tankesæt, der kunne bruges på det her. Og at det denne ene gang blev en fordel, for Knud (og os), at samfundet ikke stod klar til at modtage den diskussion, han kom med. At de her drenge, der saboterede samarbejdspolitikken og formulerede en ny tid, ramte et dansk samfund, der var fuldkommen uforberedt. At stjæle tyskernes våben og brænde deres godsvogne med krigsmateriel af på Aalborg godsterræn. Før Churchill Klubben (og fætrene i Odense) var der ingen, der gjorde den slags. Og et par år efter var der så mange, at man skød folk for det. Rækken af Knuds tanker, ideer og grænsebrydende diskussion er endeløs, som oftest i områder, hvor der ikke er sprog, og som oftest så tidligt, at der ikke er nogen modtager. Set på den baggrund, er den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft en undtagelse. Et projekt jeg første gang hørte om i efteråret 1987, fortalt som en i rækken af umulige ideer. Udviklet i arbejdsmetoden "Kunsten at mislykkes". I dette tilfælde udkrystalliserede der sig en modtager. Politikere og borgmestre, der greb den her ide. Og årsagen lægger Knud selv på god vin og Bodils gode mad. DE TABTE IDEER Den GPS, som jeg startede med at beskrive, var der derimod ingen modtager til. Eller senere, op i halvfemserne til verdens første net-bogklub. Hvor Knud for næsten tyve år siden skaber det koncept, der i dag er kendt og i funktion som print on demand. En ide Knud etablerer, får til at virke og i 2000 skriver ud til hele sit kontaktnet og vil forære væk. Jeg fik også tilbuddet dengang... og sov. Nu er Knud kommet på et dansk museum. Et teknisk museum… Her er det visionære evident, det grænsebrydende, og kan ses på baggrund af, at Knuds ideer og materiale stadigt ikke er tilgængeligt på de nordjyske kunsthistoriske museer. Et stof og en diskussion der ikke er samlet op, ikke formidlet og tilgængeligt, som råmateriale for udvikling, i det nordjyske samfund. Og det bliver alle tabere af.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...