Jagtede mand med økse

55-årig mand dømt for at true en mand og løbe efter ham med en 60 centimeter lang økse

Emil Abkjær Kristensen
Genrefoto
Frederikshavn 21. april 2017 18:11 - Opdateret 21. april 2017 18:13

FREDERIKSHAVN: En 55-årig mand fra Frederikshavn er ved retten i Hjørring blevet idømt tre måneders betinget fængsel for at true og jagte en mand med økse i Frederikshavn og for efterfølgende at true et vidne i sagen.

Det oplyser anklager Jette Rubien fra Nordjyllands Politi.

Den 55-årige havde en uoverensstemmelse med en anden mand, og det fik ham til i december 2015 at true den anden mand på livet, mens han holdt en 60 centimeter lang økse i hånden. Da manden flygtede fra stedet, satte den 55-årige efter ham med øksen hævet over hovedet.

Sagen var for retten første gang i april 2016, men her faldt der ikke dom, da retssagen blev udsat.

Efter den udsatte retssag opsøgte den 55-årige mand et vidne, der havde afgivet forklaring i retten.

Den 55-årige rev døren op til mandens forretning i Frederikshavn, og truede ham med vold.

Den 55-årige nægtede sig skyldig hele vejen igennem, men modtog dommen på tre måneders betinget fængsel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...