Schioldan bliver - Klarskov til Aalborg

Begge nordjyske ishockeyklubber har fået papir på en spiller.

Søren Olsson,
Christian Schioldan bliver endnu en sæson i Frederikshavn. Foto: Peter Broen
Frederikshavn White Hawks 9. maj 2012 17:15

Frederikshavn White Hawks har forlænget med en erfarne back og klublegende Christion Schioldan, der har skrevet en kontrakt, der gælder for den kommende sæson. - Jeg har stadig lyst til at spille og føler jeg har noget at bidrage med. Især set i lyset af at vi ser ud til at få et relativt ungt hold. Derudover har jeg naturligvis et ønske om at være med til at vende udviklingen fra sidste sæson, hvilket jeg selvfølgelig tror på vi bliver i stand til, med den sammensætning af truppen, vi er i gang med, siger Christian Schioldan. White Hawks må til gengæld sige farvel til Steffen Klarskov, der i stedet tørner ud for lokalrivalerne fra Aalborg Ishockey. - Jeg har haft tilbud fra andre klubber, men Aalborg virker til at få et meget spændende hold, og da Aalborg også er en spændende by, var jeg ikke i tvivl, siger Steffen Klarskov Nielsen, der håber på, at skiftet kan blive et springbræt til en større liga.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...