Ældre kvinde død efter angreb af drægtig ko

Norsk politi undersøger, om kvinde døde af kos angreb eller andre omstændigheder. To andre blev også skadet

Arkivfoto: Henrik Bo
Norge 21. maj 2016 18:52

NORGE: En kvinde på knap 80 år er død, efter at hun og hendes mand blev angrebet af en drægtig ko i det nordlige Norge.

- Vi er i gang med at undersøge, om dødsfaldet skyldes selve angrebet eller andre omstændigheder, siger operationsleder Mads Bernhoft ved Salten politidistrikt i Bodø til avisen VG.

Kvinden var på gåtur med sin mand i Rødøy kommune, da koen angreb parret. Hun blev fløjet til Mo i Rana - den nærmeste større by - i helikopter.

Manden, der er over 80 år, er fortsat indlagt på sygehuset. Han fik lettere skader.

Politiet blev først orienteret om hændelsen lørdag, skriver Avisa Nordland.

- Det er sundhedsvæsnet, som har håndteret sagen indtil nu. Vi har nu oprettet en undersøgelsessag, siger Mads Bernhoft til an.no.

Det var ikke ægteparrets egen ko, erfarer VG. Politiet vil ikke over for avisen kommentere, om koen gik bag et elektrisk hegn.

En nabo, som forsøgte at komme ægteparret til undsætning, kom også til skade.

Det ældre ægtepar kunne snart have fejret 60-års bryllupsdag.

Ifølge det norske arbejdstilsyn har otte mennesker mistet livet i møder med kvæg i perioden 1997-2008, skriver VG. I 2012 blev en mand i Oppland nordvest for Oslo dræbt af en aggressiv ko.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...