Forandringer i kunsten

Erling Frederiksen: "Familie omkring bordet" 1951-52. Olie på lærred, 180,5 x 220,5 cm. Arbejdernes Kunstforening.
Arbejdermuseet 21. november 2009 05:00

Kunstbøger "Arbejdernes Kunstforening, kunst til folket 1936-2009" # # # # ¤ ¤ Lars Morell: "Broderskabet" # # # # ¤ ¤ I mellemkrigsårene stod arbejderbevægelsen i fuldt flor. I fællesskab kæmpede man for at skabe bedre vilkår, og i bevægelsen betragtede man adgang til kultur som en del af målet. Som kooperativet Brugsen, der satte kvalitetsmøbelproduktion i gang, tog bevægelsens kunstnere opgaven på sig: at skabe adgang til billedkunstnerisk kvalitet - overvejelser, der i trediverne danner grundlag for Arbejdernes Kunstforening. Man stod for studiekredse, undervisning, diskussionsaftener og arbejdspladsudstillinger. Aktiviteter, der ændrede det kulturelle landskab. Arbejdspladsudstillinger var f.eks. noget nyt. Alt drevet af frivillig arbejdskraft, begrundet i og født i en tid, hvor en almindelig arbejderfamilie boede i en lille lejlighed i byen og langt hen ad vejen levede af at dyrke grøntsager i sin kolonihave. Kunstforeningen købte - når der var økonomi - noget kunst, men lånte som oftest af kunstnerne, der ikke fik noget for, at deres ting blev brugt. Man var lige fattige og var solidariske derudfra. Så ændrede verden sig. Sultens slavehær flyttede til forstæderne. Fik parcelhus, bil, sommerhus, charterferie, udviklede småborgerskabets tankesæt, og det underminerede Arbejdernes Kunstforening. Forudsætninger var ændret, og det nye borgerskab ville ikke belæres. Kunst, der mente noget, var ikke populært. Heller ikke kompromisløs søgen efter sublimt håndværk var god tone. Den slags er angstfremkaldende hos mennesker, der søger pynt og underholdning. Set på den baggrund er det tragikomisk, at arven fra Arbejdernes Kunstforening blev en bevidstløs norm. At kunstnere arbejder, holder udstillinger og låner deres ting ud, uden betaling. At det, der blev født som en generøs gestus mellem mennesker, der var lige fattige, har transformeret sig i en almindelig misbrugsindustri. Et forhold, der underminerede billedkunstens produktionsgrundlag og efterlod generationer af arbejderbevægelsens kunstnere som tiggere, mens kammeraterne delte velstandsudviklingen og egentlig syntes, at det var o.k., at kunstnerne ikke blev betalt. I en bog fra Arbejdermuseet skildres forløbet i Arbejdernes Kunstforening, ånden, miljøet og de markante holdninger, der udvikles her. Holdninger, der langt hen ad vejen voksede ud af Aksel Jørgensen og hans skole. Og derfor fremstår bogen også som noget af det bedste, der er tilgængeligt om, hvad Aksel Jørgensens skole egentlig stod for, repræsenteret ved kunstnere som f.eks. Erling Frederiksen, Henry Heerup, Rasmus Nellemann, Helge Bertram og Jane Muus. Bogen er stærk i sine mange billeder. Her er adgang til et parallelt spor - en kunst, der ikke har fyldt meget i mainstream kunsthistorie. Broderskabet I tresserne, da videns- og kommunikationssamfundet pibler frem, sker det med afsæt i dette miljø. Det er sigende, at den unge Per Kirkeby starter med linoleumstryk i Aksel Jørgensens skoles tradition, og at Bjørn Nørgaard får sin grundlæggende tegneundervisning i Arbejdernes Kunstforenings kunstskole hos Erling Frederiksen. Lars Morell har skrevet en bog om den eksperimenterende kunstskole - en bog, han kalder "Broderskabet". Det falder i øjnene, at man her møder en mandsdomineret verden, og at drengene slås som brødre. Masser af kampe, skænderi og ballade, og det fremgår, at den udskillelse, der sker her, bunder i masser af kævl, hvor kun de mest hårdføre overlever. Men muren, den altdominerende klangbund, som tressernes kunstnere skal over og forbi, er Aksel Jørgensens skole. Fadermordets våben er en søgende interesse for udenlandsk kunst og en nyformulering af, hvad kunst er og kan. Man forkaster lærred, oliemaling og andre kunstbelastede materialer. Det er lettere, end det lyder. Det sker af nød, det her bliver ikke betalt, og vejen findes og lægges i masonitplader, pap, gips, billig vægmaling, slagtede heste og materialer fra lossepladsen. Over år udvides broderkrigen til de andre fremadrettede strømninger, som hærger landet og København i de år. Eksempelvis Situationister og Fluxus. Helt åbenbart voldsomme diskussioner, hvor synspunkter skærpes i kamp og formuleres og formidles i udstillinger, film, begivenheder, skolebesættelser, det ny offsettryk, tidsskrifter og multipli som A+B og ta'BOX. Man etablerer kontakt og samarbejder med Joseph Beuys i Düsseldorf og besøger de gryende nyformulerende miljøer i New York som Georges Maciunas, Paik, Kaprow, Warhols Factory og Kosuth. Pludselig er det her en bevægelse. Der er andre, i andre lande, der arbejder i lignende diskussioner, og gradvis bliver eksperimenterne sprogliggjort med ord som happening, minimalisme og konceptkunst. Danmark er med, da det sker, også Nordjylland, selvom den del er skrevet ud af regionens selvforståelse. Hvor kan man f.eks. se materiale om Erik Liljenberg, Finn Thybo Andersen og Felix Petersen? Nøglefigurer på slagmarken, da den ny tids tankesæt formuleres. Og stof, der ikke i dag er tilgængeligt i de kunsthistoriske museers stamsamlinger i deres egen region. Gorm Spaabæk kultur@nordjyske.dk Hanne Abildgaard og Connie Hansen: "Arbejdernes Kunstforening, Kunst for folket 1936-2009". 240 sider, 189 kr. Arbejdermuseet Lars Morell: "Broderskabet - Den eksperimenterende Kunstskole 1961-68" 440 sider, 400 kr. Thaning og Appel

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...