God og velskrevet

Danmark 29. juli 2003 08:00

bog Lise Warburg: "Et dansk gobelinværksted i det 20 århundrede 1962-2002" Lise Warburgs bog giver på fyldig vis en beskrivelse af den danske gobelintradition, der opstår omkring 1890. Lise Warburgs gobelinværksted er det eneste i Danmark, hvor kunstnere i anden halvdel af det 20 århundrede til stadighed har kunnet få vævet deres gobeliner. I bogen beskrives intense samarbejder med andre kunstnere så som Jais Nielsen, Kamma Svensson, Emil Gregersen og især Mogens Andersen. Det er fascinerende at se, hvorledes disse kunstnere vokser, når de er bundet i en fastlagt ramme. Hvorledes løse skitser, når de bliver omarbejdet til gobelinens stramme form, bliver klare og tydelige. Warburg oplever gobelin som et feministisk udtryk og sætter det i et historisk perspektiv. Det beskrives hvorledes gobelin vævning for hundrede år skaber et eksistensgrundlag for ugifte kunstnerdøtre. Det gælder for eksempel Kristiane Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll. At Dansk gobelinvævning på den måde kan opleves som en del af kampen for kvinders rettigheder i Danmark var nyt for mig. En interessant og meget velskreven bog. Gorm Spaabækkultur@nordjyske.dk Lise Warburg: "Et dansk gobelinværksted i det 20 århundrede 1962-2002". 295 kroner. Attika.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...