Få gode råd med på vejen

Det kan være svært at stå på egne økonomiske ben

Vi skal blive bedre til at fortælle de studerende, at vi kan hjælpe og rådgive dem, siger ungerådgiveren
University College Nordjylland 22. september 2013 17:18

AALBORG: Over 8.000 unge er netop påbegyndt en videregående uddannelse i Aalborg, primært på universitetet og UCN.

En stor del af dem er samtidigt flyttet hjemmefra.

Det betyder, at de skal stå på egne ben. Og ikke alene i forhold til den daglige madlavning, tøjvask og rengøring - men også i forhold til at styre økonomien.

Det indebærer, at de selv skal sikre, at regninger bliver betalt til tiden, men også at der bliver afleveret forskudsregistrering til Skat, søgt rettidigt om SU og eventuel boligsikring og mange andre ting, der ikke i sig selv er studierelevante.

- Mange unge brænder fingrene, mens de indledningsvis forsøger at skabe sig overblik over alt det nye, hvoraf studierne jo kommer i første række, forklarer ungerådgiver Thomas Kjær, Nørresundby Bank.

Ofte har de ingen erfaring i selv at opstille og efterleve realistiske SU-venlige budgetter.

- Og ofte ved de heller ikke, hvor de i det hele taget kan søge råd, når far og mor ikke længere automatisk tager sig af alt det praktiske, siger Thomas Kjær.

Nørresundby Bank har sammen med CompanYoung gennemført en spørgeskema- og interviewundersøgelse med udgangspunkt i mere end 200 tilfældige unge nordjyders bankvaner.

Analyseresultaterne afklarer hvilke økonomiske udfordringer, som de unge selv finder væsentligst i deres nye studieliv, og hvad de forventer af deres pengeinstitut.

- Vores undersøgelse fortæller os, at vi skal blive bedre til at fortælle de studerende, at vi både kan og meget gerne vil hjælpe og rådgive dem med deres økonomiske spørgsmål, understreger Thomas Kjær.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...