Würtz og Duncan siet fra af Morten Olsen

Landstræner Morten Olsen fandt ikke plads til hverken midtbanespilleren Rasmus Würtz eller angriberen Morten "Duncan" Rasmussen fra AaB i truppen til EM-kvalifikationskampen mod Island.

Jørn Eriksen,
Rasmus Würtz (nr. to fra højre) - her i aktion under træning en i AaB. Foto: Michael Koch
VfL Wolfsburg 24. maj 2011 18:47

Både Rasmus Würtz og Morten Duncan Rasmussen indgik på forhånd i bruttotruppen på 35 spillere til fodboldlandsholdets kommende EM-kvalifikationskamp ude mod Island 4. juni, men de blev begge siet fra, da landstræner Morten Olsen tirsdag eftermiddag satte navne på 23 spillere til opgaven. Med landsholdets problemer på den centrale midtbane kunne Rasmus Würtz, der kan se tilbage på et forrygende fodboldforår hos AaB, ellers godt ligne en mulig forstærkning, men Morten Olsen fandt altså hverken plads til Würtz eller måltyven Morten "Duncan" Rasmussen. Morten Olsen skar 12 spillere fra bruttotruppen, og arbejder nu med 23 spillere til EM-kvalifikationskampen mod Island. Fire af de 23 spillere er også med i bruttotruppen til det kommende U/21-EM i Jylland. Det er Daniel Wass, Brøndby IF, Simon Kjær, VfL Wolfsburg, Mathias "Zanka" Jørgensen, FC København, og Christian Eriksen, AFC Ajax Amsterdam, mens Nicolai Boilesen, Ajax Amsterdam, og Mike Jensen, Brøndby IF, begge er sorteret fra. De øvrige spillere, som ikke kommer I betragtning til kampen på Island er dermed Jesper Christiansen, Elfsborg IF, Johnny Thomsen, SønderjyskE, Per Krøldrup, AFC Fiorentina, Michael Silberbauer, FC Utrecht, Rasmus Würtz, AaB, Kim Aabech, Lyngby BK, Søren Rieks, Esbjerg fB, Mikkel Bechmann, Randers FC, Mikkel Thygesen, FC Midtjylland, og Morten "Duncan" Rasmussen, AaB. Daniel Agger, Liverpool FC, og Nicklas Pedersen, FC Groningen, er begge skadede og var ude af billedet til kampen mod Island. Med i truppen til kampen mod Island er den tidligere AaB-spiller Thomas Enevoldsen, nu FC Groningen i Holland.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...