19-årig fængslet for trusler

En 19-årig mand, der i weekenden truede et vidne, der havde anmeldt ham til politiet, er nu fængslet i 14 dage

Line Gjerlev
19-årig mand fængslet for trusler mod et vidne.Arkivfoto.
Retten i Aalborg 12. juni 2012 11:54

TERNDRUP/BLENSTRUP: Den 19-årige mand, der i weekenden stjal en bil, brændte den af og udøvede hærværk mod en grillhytte i Terndrup, blev i går fængslet i 14 dage efter et grundlovsforhør i retten i Aalborg.

Det var dog ikke de tre nævnte hændelser, der sendte den unge mand i fængsel. Det gjorde derimod de trusler, han fremsatte mod et vidne, der havde anmeldt ham til politiet.
- Hvis ikke han havde truet vidnet, så var han ikke endt i grundlovsforhør, siger Johan Nielsen, vicepolitikommissær hos Nordjyllands Politi.

Ikke alene

Den 19-årige mand, der kommer fra Støvring, var dog ikke alene om ugerningerne. Med sig havde han en 15-årig dreng fra Terndrup.

Han skal muligvis afhøres af politiet, nu hvor den 19-årige er blevet fængslet, oplyser Johan Nielsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...