Papegøjehaven kværner løs

Madaffald håndteres på en smartere måde, der både økonomisk og miljømæssigt er en fordel

Lars Termansen
Direktør Lars Mouritzens fodrer køkkenets ny kværn. Den ser ikke ud af meget, men den findeler madresterne og sender dem videre i et lukket rørsystem. Foto: Grete Dahl
Aalborg 22. oktober 2013 06:00

AALBORG: Som den første restaurant i Nordjylland har Papegøjehaven i Aalborg investeret i et nyt anlæg til opsamling af madrester.

Kort sagt går det ud på, at madrester fra køkkenet findeles i en kværn og sendes videre i en stor tank, som er gravet ned i Kildeparken. Tanken tømmes en gang om måneden, og det biologiske materiale ender på biogasanlæg, hvor det omdannes til grøn energi.

Slut med tønder

Hidtil har Papegøjehaven opbevaret sit madaffald i store tønder, derm er blevet hentet flere gange om måneden til videre forarbejdning på en fabrik på Fyn. Nu undgår man en hel del kørsel, når antallet af tømninger bliver kraftigt skåret ned. Samtidig slipper personalet med en besværlig håndtering af tunge tønder.

Sparer også penge

Det nye system er dog ikke kun en gevinst for miljøet. Økonomisk regner Papegøjehaven også med at spare penge. Anlægget er tilbagebetalt over tre år, og herefter er der en årlig besparelse på 50.000 til 100.000 kroner.

- Vi vil som hidtil skille os af med emballage og alt det andet, der bliver hentet som dagrenovation, men det er fuldstændig vanvittigt, at vi har skilt os af med tønder af madaffald, som er fragtet over lange afstande, siger direktør Lars Mouritzen.

Over 100 tons om året

Papegøjehaven er blandt landets 10 største private restauranter og regner med at levere over 100 tons madaffald om året.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...