Gavmilde David og kunsten

Kristian Hvidt har skrevet en bog om C.L David og hans verden. Hvidt fortæller historien om den jødiske jurist, der bliver en nøglefigur i dansk erhvervsliv.

Gorm Spaabæk,
Højesteretssagfører Chr. David i sit rette element under en auktion hos Winkel & Magnussen i 1951. Foto fra Aftenbladet. Ill. fra bogen
Danmark 18. juni 2008 10:39

Kristian Hvidt: "Kunst og kapital. Portræt af C.L David og hans verden” Født med en sølvske i munden forøger David med stor dygtighed sin formue. Han er aktiv i mange sammenhænge, blandt andet i dannelsen af De forenede Vagtselskaber, der senere udvikler sig til det, vi i dag kender som ISS. Han er ikke gift og har ikke arvinger, og alt giver han væk: Marienborg som bolig for den til enhver tid siddende danske statsminister. Og det der i dag er kendt som Davids samling i Kronprinsessegade op til Kongens Have i København. C.L. David er i den grad en af de store givere i dansk kunstliv, og han sikrede et økonomisk fundament, hvorfra Davids samling har udviklet sig til en – også på verdensplan – bemærkelsesværdig samling af især islamisk kunst. En forfinet og æstetisk samling af meget høj kvalitet. I øjeblikket er samlingen under ombygning og nyopstilling. Men der er noget at glæde sig til. Det er en stor oplevelse at se de ting. Formidlet i en sammenhæng hvor man også finder topklasse dansk kunst, som for eksempel, nogle af de bedste malerier af Hammershøi og Eckersbergs ”Parti fra Peterspladsen” fra 1814/16. Det er en interessant bog, der også fortæller meget om dansk erhvervsliv fra før første verdenskrig og frem til efter anden Verdenskrig. Og om Landmandsbanken, hvor David er advokat for bankdirektøren Glückstadt i den kriminalsag, der fulgte efter Landmandsbankens krak. Og Hvidt skriver let læseligt og indholdsmættet om et vanskeligt tilgængeligt emne. { Kristian Hvidt: "Kunst og kapital. Portræt af C.L David og hans verden” 240 sider, 249 kroner Forlaget Vandkunsten

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...