Husk at prutte om dit mobilabonnement

Pres dit teleselskab og halver din mobilregning

Telmore 3. juli 2013 06:50

HELE LANDET: Danske unge prutter sammenlignet med ældre aldersgrupper sjældent varer og ydelser ned i pris, viser en rundspørge, YouGov har foretaget for metroxpress.

44 procent af de 18-29-årige forsøger at forhandle priser, mens 64 procent af de 30-59-årige krejler.

Metroxpress benyttede i går en hård forhandlingsteknik, da de på vegne af seks ukritiske, loyale mobilkunder ringede til seks teleselskaber og påstod, at de ønskede at opsige abonnementer.

Prompte blev vi omstillet til såkaldte win-back-afdelinger, hvor medarbejdere gjorde en ihærdig indsats for at overtale de skeptiske kunder til at blive.

Spar 210 kr. årligt

Tre selskaber, TDC, Telenor og Telia, havde tilbud forbeholdt abonnenter på vej væk.

- Du betaler nu 299 kroner for tale og data. Det sætter jeg ned til 139 kroner. Du betaler også 99 kroner for et mobilt bredbånd-abonnement. Det sætter jeg ned til 49 kroner. Og du kommer ikke til at mærke en forskel ud over den lavere pris, sagde eksempelvis en Telia-medarbejder.

Mobilkunden sparede med den samtale 210 kroner månedligt - 2.520 kroner årligt.

- Den pris er kun for folk som dig, der ringer ind for at opsige, lød det fra Telia.

Alle priser til forhandling

Samme budskab kom fra Telenor og TDC, der tilbød lignende gode priser.

- Det bekræfter, at næsten alle priser er til forhandling, siger Flemming Kusk, direktør og ekspert i prisforhandling i firmaet Bestsave4you, til metroxpress.

De tre øvrige selskaber, 3, Telmore og Onfone, fandt besparelser på cirka 25 procent ved at analysere kundernes forbrug og ændre det til billigere abonnementer, som alle kan købe.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...