Anders Norup ny chef i Vesthimmerlands Kommune

Ny skole- og dagtilbudschef fra 1. april

Foto Thomas Vinther Klarup Skole har emneuge
Vesthimmerland og omegn 10. februar 2017 08:53

VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune har pr. 1. april 2017 ansat 54-årige Anders Norup som ny skole- og dagtilbudschef. Stillingen blev ledig, idet daværende Skole- og Dagtilbudschef Kirsten Jensen valgte at gå på pension.

- Jeg glæder mig til at kunne være med til at præge og udvikle et område, som for mig er et af de allervigtigste. Jeg vil lægge vægt på et godt og tværgående samarbejde mellem både dagtilbud og skoler. Mange undersøgelser viser, at en investering i årene inden barnet skal i skole tjener sig mangefold ind i barnets skoleforløb. Det ser jeg spændende perspektiver i, og det er ret unikt, at man hos Vesthimmerlands Kommune har så tydelig en sammenhæng mellem skole- og dagtilbudsområdet, siger Anders Norup.

Netop 0-5 års området er blevet prioriteret med fem millioner ekstra i budget 2017 i Vesthimmerlands Kommune.

Direktør for Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Morten Lund, ser også frem til samarbejdet:

- Med Anders Norup som ny skole- og dagtilbudschef får vi en bundsolid chef, der har et indgående kendskab til både skole- og dagtilbudsområdet. Han har i sit virke som både skoleleder og politiker vist mange gode resultater, og så er han et helt igennem ordentligt menneske at være sammen med.

Som en konsekvens af den nye stilling som skole- og dagtilbudschef, genopstiller Anders Norup ikke til kommunalvalget i november 2017, og allerede fra april udtræder han af Børne- og Ungdomsudvalget hos Rebild Kommune, så der ikke opstår interessekonflikter.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...