Hobbyarkæolog fandt vikingemønt i Vendsyssel

Korsmønter fra Harald Blåtands tid er dukket op i Strandby

Arkivfoto: Peter Langkilde
Vendsyssel Historiske Museum 16. maj 2013 07:26

STRANDBY: En meget tidlig forløber til den danske kronemønt er dukket op i Vendsyssel, skriver DR Nordjylland.

En ung mand på 16 år fra Strandby fandt den med sin hobbydetektor som en del af et større skattefund, og den skat graves i disse dage ud ved Strandby nord for Frederikshavn.

Arkæologer tilknyttet Vendsyssel Historiske Museum har nu fundet over 100 blandede mønter, og det glæder arkæolog Sidsel Wåhlin:

- Det er en af de rigtig gode vikingetidsmøntfund, siger hun.

Ifølge hende er det blandingen af mønter af forskellige oprindelser, der gør fundet specielt.

Der er blandt andet fundet såkaldte korsmønter fra Harald Blåtands tid, som man regner for at være Danmarks første nationale mønt. Det er ikke sket siden 1939, skriver DR Nordjylland.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...