Borgmester: Busbane kan afløse letbane

Aalborg har 250 mio. kr. i kommunekassen til nyt projekt, efter at letbane er droppet af regeringen

Jesper Schouenborg
Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) mener, at der med skrotningen af letbanen på Christiansborg, er brug for handling i byrådet. Arkivfoto: Hans Ravn
Aalborg 20. november 2015 16:08

AALBORG: Der er brug for handling nu, hvis man skal løse de trafikale udfordringer i Aalborg.

Det mener borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), efter at regeringen i forbindelse med finansloven for 2016 har droppet tilskud til en letbane i Aalborfg.

Aalborg har 250 mio. kr., som var afsat til letbanen, og de penge skal bruges til et andet projekt, der styrker den kollektive trafik.

- Der er behov for at få taget stilling til, hvad vi så gør, for vi har en brændende platform i forhold til, at tingene udvikler sig rigtig meget i Aalborg Øst, siger Thomas Kastrup-Larsen.

En af de løsninger, der kunne træde i stedet for letbanen, er en busløsning, hvor busserne kører i eget tracé.

- Jeg vil være ked af at melde bastant ud på forhånd, men det er klart, at det kunne være oplagt at kigge på en højklasset busløsning med busbaner. Det var en af de ting, som man kunne kigge på, og det kunne man forberede til, at der kan køre letbane efterfølgende, siger borgmesteren.

Thomas Kastrup-Larsen har endnu ikke opgivet, at der på sigt kommer en letbane i byen.

- Jeg synes, at det er en vision, som vi har. Vi har fået vedtaget et plangrundlag. Der kan komme nye regeringer, der vil være med til at løfte det her og en ny situation på Christiansborg, hvor vi pludselig er på banen igen også med den nuværende regering.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...